Historien om IMPEL-netværket kan spores tilbage til begyndelsen af 1990'erne. Det hollandske EU-formandskab bestilte en undersøgelse af EU's miljøagenturer i 1991 på baggrund af en bekymring for, at væksten i miljølovgivningen ikke blev modsvaret af forbedringer i miljøkvaliteten. En af de vigtigste anbefalinger var, at der skulle oprettes et miljøhåndhævelsesnetværk i medlemslandene. Resultatet var dannelsen af Network of EC Environmental Enforcement Agencies, hvis første møde blev afholdt i Chester i Storbritannien under det britiske formandskab i 1992 – deraf Chester-netværket.
Den grundlæggende struktur for det IMPEL-netværk, vi kender i dag, blev fastlagt på det tidspunkt. Der skulle afholdes plenarmøder hver sjette måned under ledelse af det nuværende formandskab. Der blev udpeget nationale koordinatorer, som skulle hjælpe med organiseringen og være kontaktpunkt i de enkelte medlemsstater. Der blev oprettet fire arbejdsgrupper, som skulle se på de tekniske aspekter af tilladelser, de proceduremæssige og juridiske aspekter af tilladelser, overvågning af overholdelse og inspektion samt styring af håndhævelsesprocessen.
Det 5. miljøhandlingsprogram anerkendte vigtigheden af et implementerings- og håndhævelsesnetværk, hvor Kommissionen også deltog. Den sunde fornuft sejrede, og i stedet for at oprette et separat netværk blev det aftalt, at Chester-netværket sagtens kunne påtage sig denne rolle. Kommissionen begyndte at deltage i netværket som medformand i 1994, og i sin meddelelse fra 1996 foreslog den at bruge IMPEL til samarbejde og kapacitetsopbygning og især til at definere minimumskriterier for inspektioner. Yderligere opmuntring kom fra en resolution vedtaget af Rådet (miljø) i juni 1997, som foreslog, at IMPEL kunne videreudvikles, bl.a. ved at bede det om at overveje, om det skulle udvide sit mandat og fokusere på sit nuværende arbejde.
På sit plenarmøde i december 1997 blev IMPEL enig om en ny struktur og et bredere anvendelsesområde som foreslået i resolutionen fra Rådet (miljø). De fire arbejdsgrupper blev sammen med undergruppen om grænseoverskridende overførsel af affald erstattet af opgaveorienterede projektgrupper, stort set som IMPEL fungerer nu. Projektgruppernes arbejde skulle bestilles og overvåges af to stående komitéer og opløses, når de havde afsluttet deres opgaver. Kommissionen gik med til at dele omkostningerne ved arbejdsprogrammet og være vært for IMPEL-sekretariatet.
De stående udvalg spillede en nyttig rolle, men for at minimere bureaukratiet i IMPEL blev det aftalt, at de stående udvalg skulle opløses, hvilket skete i 1999. Plenarmøderne skulle derfor behandle slutrapporter om projekter og fremskridt med projekter samt udvikle ideer til nye projekter. Det viste sig at være for besværligt for plenarforsamlingen, og dette arbejde blev gradvist overført til klyngerne, som der nu er tre af – om forbedring af tilladelser, inspektion og håndhævelse, grænseoverskridende overførsel af affald og bedre regulering (praktisk gennemførlighed og håndhævelse).
.Klyngernes rolle har udviklet sig over tid og reduceret behovet for detaljerede diskussioner på plenarmøderne. De spiller en rolle i kvalitetsvurderingen af projekter og gennemgår rapporterne i detaljer. Klyngen om bedre regulering var den seneste, der blev dannet. Den blev oprettet på plenarmødet i Amsterdam i 2004 efter en workshop om konklusionerne i IMPEL-rapporten om bedre lovgivning.
IMPEL fortsætter med at udvikle sig, mens det bevæger sig mod sin næste fase. Kommissionen er stadig vært for sekretariatet, men det vil ophøre i december 2008. Under alle omstændigheder skal sekretariatet flytte ud af Kommissionen til den tid, fordi IMPEL til den tid bør have opnået juridisk status som en forening under belgisk lov. Dette skulle sætte IMPEL i en bedre position til at søge finansiering under LIFE+-forordningen og andre kilder.