WMCE fase I delprojekt -BAT-konklusioner om affaldsforbrænding

Aktiviteter

Briefing-dokument: Gennemgang af IMPEL's ansøgning om BAT-konklusioner for affaldsforbrænding og besøg på stedet

Dette briefingdokument opsummerer de centrale temaer, vigtige idéer og fakta, der er hentet fra de angivne kilder, med fokus på implementeringen af BAT-konklusioner (bedste tilgængelige teknik) for affaldsforbrænding i IMPEL-medlemslandene.

Nøgleresultater og temaer:

Kilderne fremhæver udfordringerne og de forskellige tilgange til implementering af BAT-konklusionerne for affaldsforbrænding i 2019 i IMPEL-medlemslandene. Et centralt tema er overgangen fra eksisterende tilladelser til tilpasning til de nye, strengere BAT-associerede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) inden fristen i 2024. Den praktiske anvendelse af BAT'er til emissionskontrol, energieffektivitet og principper for cirkulær økonomi, især med hensyn til bundaske, er også fremtrædende emner.

1. Implementering af BAT-konklusioner for affaldsforbrænding (baseret på undersøgelsesrapport):

  • Undersøgelsens omfang og metode: Undersøgelsen havde til formål at indfange den praktiske implementering af BAT-konklusionerne fra affaldsforbrænding baseret på erfaringer og viden fra eksperter, tilladelsesskrivere og inspektører i IMPEL-netværket. Respondenterne blev bedt om at give oplysninger om affaldsforbrændingsanlæg, som de er involveret i, og som dækker forskellige aspekter fra generel information til specifikke BAT'er.
  • Status for fornyelse af tilladelser: Et betydeligt antal svar angav, at processer for fornyelse af tilladelser for at inkorporere de nye BATC'er var "igangværende" eller "skal stadig starte" på tidspunktet for undersøgelsens cirkulation. Dette understreger den fortsatte udfordring med at overholde 2024-deadlinen.
  • Fastsættelse af emissionsgrænseværdier (ELV): Undersøgelsen viste en tendens til at fastsætte ELV'er mod den øvre grænse af BAT-AEL-intervallet.
  • Ifølge rapporten, "På spørgsmålet om fastsættelse af ELV'er har de fleste svar været 'Ved den øvre grænse'."
  • Begrundelserne for denne tilgang omfattede anvendeligheden af BAT for eksisterende anlæg (i betragtning af pladsmangel, cost-benefit-analyse), og at ELV'er, der er fastsat i IED-tilladelser (Industrial Emissions Directive), ofte er højere end BAT-AEL'er.
  • Omvendt angav en mindre procentdel af svarene, at de fastsatte ELV'er "i midten" eller "ved den nedre grænse"
  • .
  • Other Than Normal Operating Conditions (OTNOC): Håndteringen af OTNOC'er er et kritisk emne. Undersøgelsen udforskede, hvad der betragtes som en OTNOC, og om der fastsættes ELV'er i disse perioder.
  • Hyppigt nævnte OTNOC'er omfatter "Anlægssvigt" og "Fejl på luftventilatorer eller ventilatorer med induceret træk."
  • En betydelig procentdel af respondenterne (53 %) angav, at "ELV'er IKKE fastsættes" under OTNOC, mens andre (29 %) fastsætter ELV'er for alle forurenende stoffer og en mindre gruppe (18 %) for nogle.
  • Rapporten bemærker, at "BAT 5 gør opmærksom på, at OTNOC-overvågningen skal udføres ved direkte emissionsmålinger (f.eks. for de forurenende stoffer, der overvåges kontinuerligt) eller ved overvågning af surrogatparametre, hvis dette viser sig at være af tilsvarende eller bedre videnskabelig kvalitet end direkte emissionsmålinger."
  • Formatet for OTNOC-styringsplaner var ikke bredt tilgængeligt på tidspunktet for undersøgelsen.
  • NOx-reduktion: SNCR (Selective Non-Catalytic Reduction) og SCR (Selective Catalytic Reduction) var de mest almindelige NOx-reduktionsteknikker, der blev rapporteret.
  • Rapporten siger, "Den mest anvendte NOx-reduktionsteknik har vist, at de fleste anlæg har installeret SNCR; ingen har en kombination af SNCR og SCR."
  • Et bemærkelsesværdigt resultat er, at "For mange anlæg vil det være en udfordring at nå BAT AEL for NOX". og at "SNCR kan’ikke nå det midterste niveau af BAT-AEL-området.dette tyder på, at potentielle fremtidige opgraderinger kan være nødvendige for at opfylde strengere grænser.
  • Reduktion af sure gasser: Injektion af tør sorbent var den hyppigst anvendte teknik. Rapporten nævner dens fordele (intet vandforbrug, mindre spildevand), men bemærker også, at "det kan ikke være optimalt at nå de laveste grænser." Det potentielle skift til vådscrubbere for strengere grænser (som kviksølv) fremhæves også.
  • Kontinuerlig overvågning (dioxiner og kviksølv): Undersøgelsen afslørede variationer i implementeringen af kontinuerlig overvågning af dioxiner (PCDD/F) og kviksølv.
  • For dioxiner var procentdelen af anlæg med kontinuerlig overvågning "Allerede på plads" (37%) lig med dem "Ikke på plads og heller ikke foreskrevet inden 2023."
  • For kviksølv var der en højere procentdel, der var "Skal ordineres inden 2023" (47%) sammenlignet med dem "Allerede på plads" (37%).
  • Begrundelsen for ikke at installere langtidsprøvetagning var ofte centreret om "dokumenteret lavt og stabilt indhold."
  • Rapporten bemærker, at anvendelsen af BAT 30 (dioxiner) og BAT 31 (kviksølv) repræsenterer en "løbende udfordring" for de fleste tilfælde, hvor en betydelig procentdel rapporterer "ikke installeret eller foreskrevet" kontinuerlige systemer.
  • Energieffektivitet (BAT AEEL): Energieffektivitet er identificeret som en "reel udfordring" for affaldsforbrænding. Mens en høj procentdel af respondenterne betragtede BAT AEEL som obligatorisk (63 %), var der en betydelig del, der ikke gjorde det (37 %).
  • Rapporten bemærker, at tilgangen til BAT AEEL "er baseret på forskellen mellem BAT AEEL (som IED-bestemmelserne udtrykkeligt betragter som obligatorisk) og Associated Energy Efficiency Levels, der kan ses som et mål, der skal nås."
  • .
  • Anvendelsen af BAT 19 (varmegenvindingskedel) og BAT 20 (øget energieffektivitet) blev udforsket.
  • Afvigelser: En lille procentdel af svarene angav, at der var blevet givet tilladelse til afvigelser, primært for emissioner til luften. I nogle tilfælde blev der givet specifikke detaljer om de forurenende stoffer og de tilladte ELV'er.
  • Cirkularitet: Principper for cirkulær økonomi håndteres gennem foranstaltninger til at reducere vandforbrug/spildevandsgenerering og til at behandle/genbruge slagger og bundaske.
  • Den udbredte brug af tørrensningssystemer bidrager til reduceret spildevandsgenerering.
  • Behandling og genanvendelse af slagger og bundaske foregår hovedsageligt uden for virksomheden. Almindelig praksis omfatter metalgenvinding, produktion af sekundære aggregater, valorisering i cementovne eller deponering.

2. Resultater af besøg på stedet (baseret på besøgsrapporten):

  • Veolia SELCHP (Municipal WI):Affaldsmodtagelse: Visuel inspektion og vejning af leverancer var standard. Detektion af radioaktivitet blev noteret som ikke praktiseret, hvilket er begrundet i Storbritanniens reguleringssystem for radioaktive kilder.
  • Drift: Håndtering af lattergasflasker i affald blev fremhævet som en udfordring, der forårsagede skader på ovnen. Blanding af affald før forbrænding blev bemærket.
  • Energigenvinding: Der blev observeret en betydelig elproduktion og varmeeksport til et fjernvarmenetværk. Planer om at udvide fjernvarmenettet illustrerer yderligere fokus på energieffektivitet.
  • Støvemissioner: IBA slukkes i vand og opbevares inde i en bygning, hvilket minimerer støvrisikoen.
  • Spildevandsrensning: Der er ikke noget spildevandsrensningsanlæg på forbrændingsanlægget, fordi alt vand fra processen genbruges i IBA-slukningsprocessen."
  • Håndtering af bundaske: Der tages prøver af asken for TOC (Total Organic Carbon). Efter slukning genvindes jernholdige metaller på stedet, og asken sendes væk fra stedet til yderligere metalgenvinding og produktion af tilslagsmaterialer til byggeri.
  • Røggasrensning: Posefilter, halvvåd absorber og SNCR var de anvendte rensningssystemer.
  • Overvågning: Emissionsniveauer i realtid vises i kontrolrummet.
  • Kontinuerlig overvågning (britisk tilgang): Storbritannien anvender en fleksibel tilgang, der tillader operatører at "undlade at udføre kontinuerlig overvågning, hvis de kan påvise, at deres dioxinemissioner altid er under den periodiske overvågningsgrænse, og at deres kviksølvemissioner er under 10 µg/m3.dette står i kontrast til den obligatoriske kontinuerlige overvågning i mange andre EU-lande.
  • Offentlig opfattelse: WI er fortsat kontroversielt i Storbritannien og Europa, selvom det betragtes som en bedre løsning for klimaforandringer end deponering.
  • Permit Compliance: Forbrændingsanlæggets tilladelse blev beskrevet som omfattende og detaljeret med inddragelse af BAT.
  • Day Group IBA Treatment Plant:IBA Source: Behandler bundaske fra SELCHP-anlægget.
  • Støvkontrol: Der blev observeret gode støvkontrolsystemer, herunder overdækkede transportbånd og vandsprøjter, og sikring af tilstrækkeligt fugtindhold i asken.
  • Metaludvinding: Anlægget anvender screening, sigtning, knusning, aeraulic separation, magnetisk separation (jernholdig) og hvirvelstrømsseparation (ikke-jernholdig). Nylige investeringer i yderligere hvirvelstrømsseparation har vist sig at være økonomisk fordelagtige.
  • Ældning og vask: Ældningsprocesser (karbonatisering, dræning, oxidation) anvendes, ofte med befugtning for at optimere fugtigheden og forhindre støv. Vask bruges til at reducere udvaskningen af opløselige stoffer.
  • End-of-Waste-status: Muligheden for, at det behandlede aggregat kan opnå end-of-waste-status i Storbritannien, blev diskuteret.
  • Cirkulær økonomi: Anlægget bidrager til den cirkulære økonomi ved at genvinde metaller og producere genanvendte tilslagsmaterialer fra IBA.

3. udfordringer og forslag:

Begge kilder fremhæver kritiske punkter og forslag til fremtidigt arbejde:

  • Kritiske punkter i BATC-implementering:Klarhed og implementering af OTNOC-styringsplaner.
  • Verificering af pålideligheden af energieffektivitetsdata leveret af operatører.
  • Udvikling af værktøjer til at evaluere "dokumenteret lavt og stabilt Hg-indhold."
  • Finde effektive løsninger for bundaske og slagger.
  • Håndtering af uoverensstemmelser/forskelle mellem IED og BAT
  • .
  • Foreslåede praktiske værktøjer: Skabeloner til OTNOC-styringsplaner.
  • Planer for selvovervågning.
  • Tjeklister til inspektører.
  • Rapporter om ensartet vedtagelse og fortolkning af BAT i tilladelser.

Overordnede konklusioner:

Implementeringen af BAT-konklusionerne om affaldsforbrænding fra 2019 udgør et komplekst landskab på tværs af IMPEL-medlemslandene. Mens der gøres fremskridt, især på områder som energiudnyttelse og cirkularitet, er der stadig udfordringer med at tilpasse eksisterende anlæg fuldt ud til de nye BAT-AEL'er inden fristen i 2024. Variationer i tilgange til fastsættelse af tilladelser og implementering af kontinuerlig overvågning af dioxiner og kviksølv fremhæver områder for yderligere harmonisering og udvikling af vejledning.

Besøgene gav værdifuld praktisk indsigt i anvendelsen af BAT i den virkelige verden og viste både vellykkede implementeringer (f.eks. genbrug af spildevand hos SELCHP, effektiv metalgenvinding hos Day Group) og igangværende udfordringer (f.eks. NOx-reduktion på ældre anlæg, håndtering af problematisk affald). Storbritanniens tilgang til kontinuerlig overvågning, der er baseret på dokumenteret lave emissioner, repræsenterer et andet perspektiv end obligatoriske krav andre steder.

De identificerede kritiske punkter og foreslåede praktiske værktøjer understreger behovet for fortsat samarbejde og vidensudveksling inden for IMPEL-netværket for at støtte inspektører og tilladelsesudstedere i at opnå en effektiv og konsekvent implementering af WI BAT-konklusionerne. Projektets fokus på selvovervågningskrav og udvikling af praktiske værktøjer er afgørende for at løse disse udfordringer.

Næste skridt:

  • Yderligere analyse af undersøgelsens data for at identificere specifikke områder, der kræver vejledning.
  • Udvikling af praktiske værktøjer baseret på forslag fra undersøgelsens respondenter.
  • Facilitering af workshops og vidensudvekslingsarrangementer for at dele bedste praksis og håndtere implementeringsudfordringer.
  • Overvejelse af indsigterne fra besøgene på stedet for at informere om udvikling af vejledning, især vedrørende OTNOC-styring, løbende overvågningsmetoder og cirkulære økonomiske aspekter af IBA.
Briefing-dokument: IMPEL Praktiske værktøjer til implementering af IED for affaldsforbrænding

Dette briefingdokument giver et sammendrag af de vigtigste temaer, ideer og fakta, der præsenteres i IMPEL-rapporten om praktiske værktøjer til implementering af konklusionerne om bedste tilgængelige teknik (BAT) for affaldsforbrænding (WI) under direktivet om industrielle emissioner (IED). Den fremhæver de udfordringer, som tilsynsmyndighederne står over for, og de værktøjer, der er udviklet til at løse dem.

Nøgletemaer:

  • Behov for praktisk vejledning:  Rapporten understreger det udbredte behov for praktisk vejledning til tilladelsesskrivere og inspektører for effektivt at implementere BAT-konklusioner for affaldsforbrænding. Anvendelsen af disse konklusioner i IED-tilladelser udgør en betydelig udfordring for myndighederne.
  • Udvikling af praktiske værktøjer:  IMPEL-undergruppen for affaldsforbrænding har udviklet to vigtige praktiske værktøjer: en egenkontrolplan (med en tilhørende rapportskabelon) og en tjekliste for inspektører. Disse værktøjer har til formål at hjælpe tilsynsmyndighederne med at fastsætte overvågningsbestemmelser og forberede sig på inspektioner med fokus på BAT-implementering.
  • Standardisering og dataindsamling:  Rapporten fremmer standardisering af overvågning og rapportering ved at levere detaljerede skabeloner og henvise til relevante EN- og ISO-standarder. Selvovervågningsrapporten har til formål at syntetisere operatørdata, så de nemt kan sammenlignes på tværs af forskellige WI-anlæg.
  • Vigtigheden af miljøledelsessystemer (EMS):  Rapporten fremhæver, at et robust EMS er en forudsætning for, at operatørerne kan overholde kravene i overvågningsplanen. Dette EMS bør omfatte programmer for overvågning, emissionsstyring, affaldsstrømstyring, restproduktstyring og evaluering af manglende overholdelse.
  • BAT-implementeringsfokus: De udviklede værktøjer og inspektørens tjekliste er direkte baseret på WI BAT-konklusionerne, der dækker forskellige aspekter af miljøpræstation, herunder overvågning, generel præstation, energieffektivitet, emissioner til luft og vand, materialeeffektivitet og støj.

De vigtigste idéer og fakta:

  • IMPEL's rolle: IMPEL (European Union Network for the Implementation and Enforcement of Environmental Law) er en international nonprofitorganisation, der fremmer samarbejde og udveksling mellem miljømyndigheder for at sikre en effektiv anvendelse af miljølovgivningen. IMPEL's ekspertise er afgørende for at udvikle praktiske værktøjer til implementering af kompleks lovgivning som IED og dens BAT-konklusioner. Rapporten bemærker, at IMPEL "er en international non-profit sammenslutning af miljømyndighederne i Den Europæiske Unions (EU) medlemsstater og af andre europæiske myndigheder...". Netværkets mål er at skabe den nødvendige fremdrift i Det Europæiske Fællesskab for at gøre fremskridt med at sikre en mere effektiv anvendelse af miljølovgivningen."
  • Målgruppe:  De praktiske værktøjer er specielt designet til "inspektører og tilladelsesskrivere" for at hjælpe dem med "at fastsætte overvågningsbestemmelser i henhold til BATc og i forberedelsesfasen af en inspektion med fokus på korrekt implementering af BAT."
  • Værktøjets struktur:Egenkontrolplan: Dette dokument indeholder retningslinjer for operatører og beskriver, hvad operatøren skal gøre baseret på WI BAT eller tilladelsesbestemmelser for forskellige parametre som anlægsinformation, indgående affald, energi, råmaterialer, vandforbrug, emissioner til luft og vand, affaldshåndtering og støj.
  • Selvovervågningsrapport: Denne fungerer som en skabelon, der sammenfatter alle data indsamlet af operatøren i løbet af referenceåret i overensstemmelse med BATc og tilladelseskrav." Den bruger et databladformat med tabeller, der svarer til overvågningsplanens elementer, hvilket letter indsendelse og sammenligning af data.
  • Tjekliste for inspektører: Dette dokument indeholder retningslinjer for inspektører med en liste over de specifikke BAT-konklusioner, der skal verificeres for hvert element. Det inkluderer en skabelon til inspektion på stedet, som kan tilpasses.
  • Preliminære betingelser for operatører: Operatører skal implementere en EMS, der indeholder nøgleelementer som:
  • Et overvågnings- og måleprogram.
  • En håndbog til styring af CEMS-systemet (Continuous Emission Monitoring System).
  • Håndtering af affaldsstrømme.
  • En plan for håndtering af restprodukter.
  • Evaluering og korrektion af manglende overholdelse. EMS'en er et internt dokument, der beskriver driften af dataindsamling, overvågningskampagner og prøvehåndtering/analyse.
  • Operatørens ansvar: Anlæggets operatør er i sidste ende ansvarlig for at implementere overvågningsplanens bestemmelser, også selvom eksterne parter udfører overvågningsaktiviteter.
  • Inspektørens indledende aktiviteter: Inden en inspektion på stedet bør inspektøren udføre afgørende indledende aktiviteter:
  • Analysér tilladelsen, især "skræddersyede tilladelser"
  • .
  • Gennemgå operatørens EMS, herunder håndtering af affaldsstrømme, CEMS Manual og korrigerende handlinger.
  • Identificer kritiske punkter i anlægget. Disse trin "forbedrer inspektionens effektivitet og fokus."
  • Detaljerede overvågningsparametre:  Rapporten indeholder detaljerede tabeller, der beskriver parametre, der skal overvåges for luftemissioner, vandemissioner og restprodukter, sammen med foreslåede frekvenser og standarder. For eksempel viser tabel 8 parametre for luftemissioner, herunder CO, CO2, NH3, TOC, NOX, N2O, SOX, HCl, HF, støv, metaller (Sb, As, Tl, Cd, Cr, Cu, Ni, Pb, Co, Se, Sn, Zn, V, Mn), dioxiner/furaner (PCDD/F), PAH'er, PCB'er og kviksølv (Hg). Tabel 13 gør det samme for vandemissioner.
  • BAT-implementeringstjeklisteafsnit:  Inspektørens tjekliste er struktureret omkring BAT-konklusionerne og dækker nøgleområder: Miljøledelsessystemer (BAT 1), overvågning (BAT 2-8), generel miljø- og forbrændingspræstation (BAT 9-18), energieffektivitet (BAT 19-20), emissioner til luft (BAT 21-31), emissioner til vand (BAT 32-34), materialeeffektivitet (BAT 35-36) og støj (BAT 37).
  • Rapportering om manglende overholdelse:  I rapporten står der udtrykkeligt, at "manglende overholdelse og anden kommunikation i forbindelse med manglende overholdelse falder uden for dette dokuments anvendelsesområde. Driftslederne skal underrette myndighederne separat, når sådanne problemer opstår." Skabelonen til egenkontrolrapporten indeholder dog afsnit til registrering af "antal eller % af overtrædelser" for kontinuerlige luftemissioner og vandemissioner og en "tabel over overtrædelser" til dokumentation af detaljer som dato, målt koncentration og trufne foranstaltninger.

Konklusion:

This site uses cookies from Google to deliver its services and to analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse.