Briefingdokument: Integrering af principper for cirkulær økonomi i IED-tilladelser

Dette dokument indeholder et resumé og en analyse af de vigtigste temaer, idéer og fakta, der præsenteres i de medfølgende uddrag af IMPEL-vejledningsrapporten om integration af principper for cirkulær økonomi i tilladelser i henhold til direktivet om industrielle emissioner (IED).

1. Oversigt over og mål med vejledningen:

Hovedformålet med denne vejledning er at hjælpe miljømyndigheder i Den Europæiske Union (EU) og associerede lande med at tilpasse kravene i IED-tilladelser til principperne for cirkulær økonomi og effektivt måle ydeevnen. Dokumentet er beregnet til et bredt publikum, herunder myndigheder, tilladelsesskrivere, installationsinspektører og lokale beslutningstagere.

• Hovedformål: Vejledningen har til formål at "hjælpe myndighederne med at indarbejde bestemmelser om egenkontrolplaner og -rapporter i 'de nye cirkulære IED-tilladelser.'" Disse rapporter skal indeholde oplysninger til overvågning af cirkularitet ved hjælp af værktøjer som f.eks. et cirkularitetsindeks. Dokumentet tjener som grundlag for beslutningstagning, fastsættelse af betingelser og gør det muligt for operatører at nå cirkularitetsmål.
• Målgruppe: Vejledningen er udtrykkeligt rettet mod "tilsynsmyndigheder, tilladelsesudstedere og installationsinspektører. Lokale beslutningstagere vil have gavn af at gennemgå dette dokument, da det giver en trinvis gennemgang af de implementeringsspørgsmål, som myndighederne og industrien skal tage stilling til."

2. lovgivningsmæssig baggrund og drivkræfter:

Integrationen af principper for cirkulær økonomi i IED-tilladelser er drevet af et omfattende sæt af EU-miljøstrategier og -lovgivning. Vejledningen fremhæver sammenhængen mellem disse politikker og understreger, at forbedring af industriel materialeanvendelse er en topprioritet for Europa.

• European Green Deal: Denne overordnede strategi blev godkendt i 2020 og har til formål at gøre EU klimaneutralt inden 2050. Den er udtrykkeligt "fortaler for implementeringen af en cirkulær økonomi, hvor ressourcer bruges mere effektivt, og affald reduceres."
• Circular Economy Action Plan (CEAP): En "grundlæggende del af den europæiske grønne pagt," CEAP's hovedmål er at "transformere, hvordan EU's økonomi håndterer ressourcer ved at fremme bæredygtighed og effektivitet." Dette indebærer reduktion af affald og tilskyndelse til genbrug og genanvendelse på tværs af nøglesektorer.
• Handlingsplan for nulforurening: Denne plan bidrager til det bredere mål om at reducere miljøpåvirkningen og fremme bæredygtighed.
• Ny industristrategi: Denne strategi støtter overgangen til en cirkulær økonomi ved at fremme innovation og konkurrenceevne inden for bæredygtig industriel praksis.
• Relevant EU-lovgivning: Vejledningen henviser til flere vigtige direktiver og forordninger, der udgør den juridiske ramme og yderligere drivkraft for integration af den cirkulære økonomi, herunder affaldsrammedirektivet (WFD), direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), direktivet om emballageaffald, direktivet om miljøvenligt design og direktivet om bæredygtighedsrapportering for virksomheder (CSRD). CSRD, der træder i kraft den 5. januar 2023, er vigtig for at udvide kravene til bæredygtighedsrapportering for en bredere vifte af virksomheder. Loven om kritiske råstoffer (CRMA) fremhæves også for sin rolle i at sikre adgang til vigtige materialer til rene teknologier.

3. Integrering af principper for cirkulær økonomi i IED-tilladelser:

Vejledningen undersøger både de eksisterende "kroge" inden for den nuværende IED-ramme for integration af principper for cirkulær økonomi og identificerer områder, hvor der er behov for yderligere integration.

• Direkte foranstaltninger i IED: Den reviderede IED er i overensstemmelse med bredere EU-strategier (Green Deal, CEAP, Zero Pollution). Den anerkender den strategiske betydning af udvindingsindustrien, især metaller, for den grønne og digitale omstilling. Vigtige direkte foranstaltninger omfatter kravet om, at operatører skal etablere og implementere miljøledelsessystemer (EMS), der fokuserer på at forbedre miljøpræstationer, forebygge affald, optimere ressource- og vandforbrug og håndtere farlige stoffer. Tilladelser bør også omfatte krav om overvågning af ressourceforbrug og genbrug.
• Indirekte foranstaltninger og kontekstuel integration: Vejledningen foreslår at indarbejde overvejelser om cirkulær økonomi i forskellige aspekter af tilladelsesprocessen, herunder gennemgang af ansøgninger, udarbejdelse af tilladelser og EMS'ernes rolle.
• Den cirkulære plan: Et afgørende element, der foreslås, er inddragelsen af en cirkulær plan som en del af IED-ansøgningen. Denne plan skal skitsere operatørens tilgang til cirkularitet på tværs af forskellige aspekter af deres aktiviteter og produkter. Bilag I giver en detaljeret struktur for indholdet af en sådan plan, der dækker aktiviteter, lovgivningsmæssig baggrund, EMS og specifikke cirkulære økonomielementer relateret til produktionsprocessen, produktets levetid, affaldsproduktion og nedlukning.
• Hovedindholdet i den cirkulære plan: Planen skal indeholde "en detaljeret beskrivelse af de aktiviteter, der udføres i anlægget, herunder procesflowdiagrammer " og skitsere materiale- og energiinput og -output. Den skal også indeholde en detaljeret beskrivelse af "det eksisterende miljøledelsessystem... og tydeligt vise, hvordan det eksisterende miljøledelsessystem tager højde for cirkularitet.specifikke elementer, der skal behandles, omfatter råmaterialer (med fokus på sekundære råmaterialer og minimering af særligt problematiske stoffer), produktdesign (med vægt på holdbarhed, reparerbarhed og genanvendelighed), muligheder for industriel symbiose, strategier for udtjente produkter (herunder tilbagetagningstjenester og minimering af emballageaffald), affaldsminimering og -håndtering i henhold til affaldshierarkiet samt nedlukningsplaner, der prioriterer genbrug og genanvendelse af materialer og udstyr.

4. miljøledelsessystemets (EMS) rolle:

Vejledningen understreger miljøledelsessystemets kritiske rolle i at opnå mål for cirkulær økonomi inden for IED-installationer. Mens ISO 14001 præsenteres som en standard, der er i overensstemmelse med dette, skitserer vejledningen specifikke elementer, der skal overvejes i et EMS for at håndtere cirkularitet.

• EMS krav: En EMS bør omfatte "en kemikaliefortegnelse over de farlige stoffer, der findes i eller udledes fra anlægget, samt foranstaltninger til at forhindre affaldsproduktion og optimere ressource- og energiforbrug samt genbrug af vand."
• Opnåelse af mål for cirkulær økonomi gennem EMS: Vejledningen oplister specifikke temaer, som EMS'en skal overveje, såsom at begrænse brugen af primære råmaterialer, øge brugen af bæredygtige primære og sekundære materialer, designe produkter til cirkularitet, implementere ressource- og affaldshåndteringsplaner og opgøre ressourceforbruget.

5. Vurdering af den cirkulære økonomis resultater: Et cirkulært indeks:

.

Et væsentligt bidrag fra vejledningen er udviklingen af et cirkulært indeks for IED-installationer. Dette indeks giver en metode til at kvantificere og evaluere de enkelte installationers cirkulære ydeevne.

• Formål med indekset: Indekset har til formål at gøre cirkularitetspræstationen "gennemsigtig og kvantificerbar," hvilket muliggør fælles forbedringsveje og benchmarking.
• Metodologi: Inspireret af standarder som UNI/TS 11820 bruger indekset et ratingsystem, typisk på en skala fra 0-100, til at evaluere cirkularitet. Det er en holistisk tilgang, der tager højde for hele produktets livscyklus. Metoden indebærer, at man definerer Key Performance Indicators (KPI'er), indsamler dokumentation, normaliserer data, tildeler vægte, beregner indekset og fortolker resultaterne.
• Kategorier af KPI'er: Vejledningen foreslår syv kategorier af KPI'er: Miljøledelse, energi- og ressourceforbrug, emissioner, affald og biprodukter, produktdesign, forsyningskæde og logistik samt politik og social påvirkning.
• Anvendelser af CE-indekset:For tilladelsesforfattere: Indekset kan bruges til at "vurdere, om foreslåede installationer eller procesændringer er i overensstemmelse med CE-principper," "identificere specifikke mål for cirkulær økonomi, der kan inkluderes som tilladelsesbetingelser," og "kræve, at operatører sporer og rapporterer CE-metrikker.det kan også hjælpe med at tilpasse kravene efter sektor og støtte overgangen til cirkularitet ved at kræve progressive forbedringer.
• For IED-inspektører: Indekset letter "overvågning og verifikation" af tilladelsesbetingelser og hjælper med "identifikation af manglende overholdelse" ved at give klare kriterier for afvigelser fra kravene til cirkulær økonomi.
• Fordele ved at bruge CE-indekset: Disse omfatter datadrevne beslutninger, mulighed for at spore fremskridt over tid og tilpasning til IED's mål om ressourceeffektivitet og affaldsminimering.
• Begrænsninger: Vejledningen bemærker, at cirkularitetsindekset er "ikke egnet til direkte sammenligning på tværs af forskellige typer af installationer " på grund af variationer i processer og ressourcekrav. Det er mest effektivt til sammenligninger inden for den samme kategori af anlæg eller til at spore et anlægs præstation over tid.

6. Implementering af IED: Inspektørers rolle:

.

Miljøinspektører er afgørende for implementeringen af principperne for cirkulær økonomi inden for IED-rammen.

• Nøgleopgaver: Inspektørerne har til opgave at vurdere råmaterialer, evaluere transformationsplaner, verificere overholdelse af principperne for cirkulær økonomi (herunder kontrol af designplaner for genanvendelighed, affaldsminimering og gennemgang af feedback-loops) og udnytte EMS-data.

7. Anbefalinger til beslutningstagere, regulerende myndigheder og industrielle interessenter:

Vejledningen giver anbefalinger til forskellige interessenter om at fremme cirkulær økonomipraksis inden for IED-overholdelse.

• Vigtigheden af regeringers og myndigheders involvering: Regeringer og myndigheder spiller en afgørende rolle i at fremme cirkulær økonomipraksis gennem politik, regulering og samarbejde.
• Strategier for samarbejde: Det er vigtigt at fremme samarbejdet mellem industrielle operatører, regulerende myndigheder og andre interessenter (vidensinstitutter, finansielle organisationer, fagforeninger, NGO'er). Eksempler på strategier omfatter etablering af platforme med flere interessenter, incitamenter til partnerskaber og fremme af industriel symbiose.
• Anbefalinger til politik og lovgivning: Specifikke anbefalinger til politik og lovgivning omfatter krav om opgørelser over ressourceforbrug i tilladelser, analyse af bæredygtighedsrapporter for deres fokus på cirkularitet og integration af politikker for cirkulær økonomi med reduktion af affaldsemissioner. Stimulerende foranstaltninger omfatter drøftelse af ressourcetilgængelighed og omkostninger med virksomheder for at tilskynde til cirkulær praksis, især hvad angår kritiske råmaterialer.

8. Casestudier og bedste praksis:

Vejledningen indeholder flere casestudier for at illustrere vellykkede implementeringer af principper for cirkulær økonomi i industrielle sammenhænge. Disse eksempler fremhæver praktiske anvendelser såsom:

• Genbrug af beton i stål- og cementproduktion
.
• Forbo Flooring's omfattende genbrugsprogram for linoleumsklipperester og en "Take Back Service"
.
• Roof2Road's proces til genanvendelse af tagbitumen til sekundært råmateriale til tagdækning og asfalt.
• Cargill Multiseed's udnyttelse af kakaoskaller som en vedvarende brændstofkilde og potentialet for, at resterende aske kan bruges som gødning.
• Amsterdams havns strategiske tildeling af jord og investering i fælles infrastruktur for at lette industriel symbiose og forbinde virksomheder med henblik på udveksling af ressourcer og energi.

Konklusion:

IMPEL-vejledningen giver en omfattende ramme og praktiske værktøjer til at integrere principper for cirkulær økonomi i tilladelser og håndhævelse af direktivet om industrielle emissioner. Den understreger vigtigheden af en holistisk tilgang, der udnytter eksisterende lovgivningsmæssige rammer, fremmer samarbejde mellem interessenter og bruger værktøjer som den cirkulære plan og cirkularitetsindekset til at drive målbare fremskridt mod en mere cirkulær og bæredygtig industrisektor i Europa. Inddragelsen af casestudier giver værdifuld indsigt i vellykkede implementeringsstrategier.