Projektbeskrivelse og mål
Dette projekt består af fire faser, der blev gennemført mellem 2005 og 2010.
Naboskabsdialoger forebygger, håndterer og løser konflikter effektivt ved at opbygge tillid, ved at søge efter win-win-løsninger og ved at skabe bæredygtige, gode naboskabsrelationer. Målet er at dele information åbent, at udvikle anbefalinger til virksomheden og nogle gange endda at samarbejde og forhandle for at nå til enighed om en løsning.
Erfaringen har vist, at denne systematiske kommunikationstilgang fører til resultater, som kan forbedre miljøsituationen og ofte resultere i en bedre miljøpræstation på stedet, end lovgivningen kræver. Naturligvis skal dialoger og deres resultater være i overensstemmelse med loven, og de kan kun supplere, ikke erstatte, myndighedernes og lovgivningens sædvanlige ansvar.
Fase I
Projektets fokus var på eksisterende steder med naboklager, hvor en dialogproces blev brugt som et frivilligt instrument til at forsøge at løse konflikten. Naboklager og konflikter opstår ofte i nærheden af anlæg som f.eks. industrielle produktionsanlæg, affaldshåndteringsanlæg og stenbrud på grund af deres emissioner eller potentielle farer, herunder sundhedsrisici. Anlæg, der er bygget i nærheden af beboede områder, eller som er blevet omgivet af boligområder, er særligt berørte. Konflikter kan dreje sig om lugt, støj, luftforurening, ulykker, driftsforstyrrelser eller nye tilladelsesbetingelser og -procedurer
.
Fase II – Værktøjskassen
Projektets fokus var på at udvikle en værktøjskasse til myndigheder og virksomheder om, hvordan man etablerer en nabodialog. Værktøjskassen indeholder detaljerede oplysninger om, hvornår, hvorfor og hvordan man bruger nabodialoger. Den besvarer centrale spørgsmål, f.eks. om anvendelsesområder eller kerneprincipper, og støtter læseren med seks trin til, hvordan man etablerer en nabodialog. Den skitserer muligheder og giver støtte til at overbevise alle dialogpartnere – samtidig med at den dog også forklarer risici, grænser og hvordan man overvinder vanskeligheder. Den viser også, hvornår det er bedre ikke at bruge dialog og i stedet benytte sig af traditionelle instrumenter til at regulere et område, f.eks. for at forhindre betydelige sundheds- og miljørisici.
Fase III – Selvevaluering
Hovedformålet med fase III var at udvikle en vejledning til myndigheder og virksomheder om, hvordan de kan evaluere deres nabodialoger og estimere arbejdsbyrden.
Fase IV – Trin-for-trin instruktioner
Fokus for denne sidste fase af projektet var at fremme brugen af nabodialoger som et instrument til løsning af miljøkonflikter ved at udvikle kortfattede trinvise instruktioner baseret på “Toolkit” og “Self-Evaluation Guidelines” og teste dem på virkelige sager.
Hovedresultatet af projektet er PowerPoint-præsentationen “Naboskabsdialog et instrument til at forebygge og løse konflikter mellem virksomheder og deres naboer – procedurer – trin – evaluering”.