Trendvending i grundvandsforurening

Projektbeskrivelse og mål

Kunst. 4 i vandrammedirektivet (WFD) forpligter medlemsstaterne bl.a. til at beskytte, forbedre og genoprette alle grundvandsforekomster med henblik på at opnå en god grundvandstilstand senest i december 2015 og til at gennemføre de nødvendige foranstaltninger for at vende enhver betydelig og vedvarende stigende tendens i koncentrationen af forurenende stoffer. I virkeligheden var 25 % af grundvandsforekomsterne i EU (og f.eks. 36 % i Tyskland) imidlertid i 2015 i kemisk dårlig tilstand, hovedsagelig på grund af forurening med nitrater og pesticider fra landbruget. Ifølge en rapport fra EEA fra 2018 er det samlede areal af grundvandsforekomster med en identificeret opadgående tendens til forurening desuden stadig næsten dobbelt så stort som arealet med en omvendt tendens (9,9 % mod 5,9 % af arealet).

Der er således et alvorligt gennemførelsesunderskud i EU med hensyn til grundvandsbeskyttelse, og kun nogle få medlemsstater kan fremvise en vis succes med at opnå en omvendt tendens. Nogle medlemsstater i de seneste år, senest Tyskland i juni 2018, blev af EF-Domstolen dømt for at have tilsidesat deres forpligtelser i henhold til nitratdirektivet ved ikke at træffe de nødvendige supplerende foranstaltninger eller forstærkede tiltag til at reducere vandforureningen, da det blev klart, at det nationale handlingsprogram ikke var tilstrækkeligt.

Projektet har til formål at reducere dette gennemførelsesunderskud ved at undersøge mulige instrumenter og bedste praksis på administrativt niveau, især hos regionale og lokale vandmyndigheder.