Løsning af miljøkonflikter gennem naboskabsdialog

Projektbeskrivelse og mål

Dette projekt består af fire faser, der blev gennemført mellem 2005 og 2010.

Naboskabsdialoger forebygger, håndterer og løser konflikter effektivt og virkningsfuldt ved at opbygge tillid, ved at søge win-win-løsninger og ved at skabe bæredygtige gode naboskabsforbindelser. Deres mål er at dele oplysninger åbent, at udarbejde anbefalinger til virksomheden og nogle gange endda at samarbejde og forhandle for at nå til enighed om en løsning.

Erfaringen har vist, at denne systematiske kommunikationstilgang fører til resultater, der kan forbedre miljøsituationen og ofte resulterer i en bedre miljøpræstation på stedet, end det kan kræves i lovgivningen. Dialoger og deres resultater skal naturligvis være i overensstemmelse med loven, og de kan kun supplere, ikke erstatte myndighedernes og lovgivningens sædvanlige ansvar.

Fase I

Projektets fokus var på eksisterende steder med naboklager, hvor en dialogproces blev brugt som et frivilligt instrument til at forsøge at løse konflikten. Klager og konflikter i nabolaget opstår ofte i nærheden af steder som f.eks. industrielle produktionsanlæg, affaldshåndteringsanlæg og stenbrud på grund af deres emissioner eller potentielle farer, herunder sundhedsrisici. Steder, der er bygget i nærheden af beboede områder eller er blevet omgivet af boligområder, er særligt berørt. Konflikter kan fokusere på bekymringer om lugtgener, støj, luftforurening, ulykker, driftsforstyrrelser eller nye tilladelsesbetingelser og procedurer.

Fase II – Værktøjskassen

Projektets fokus var på at udvikle en værktøjskasse til myndigheder og virksomheder om, hvordan man etablerer en naboskabsdialog. Værktøjskassen indeholder detaljerede oplysninger om, hvornår, hvorfor og hvordan man kan bruge naboskabsdialoger. Den besvarer centrale spørgsmål, f.eks. om anvendelsesområder eller centrale principper, og støtter læseren med seks trin til, hvordan man etablerer en naboskabsdialog. Den skitserer mulighederne og giver støtte til at overbevise alle dialogpartnere – samtidig forklarer den dog også risici, grænser og hvordan man overvinder vanskeligheder. Den angiver også, hvornår det er bedre ikke at bruge dialog og i stedet forlade sig på traditionelle instrumenter til at regulere et område, f.eks. for at forhindre betydelige sundheds- og miljørisici.

Fase III – Selvevaluering

Det vigtigste mål med fase III var at udvikle en vejledning for myndigheder og virksomheder om, hvordan de kan evaluere deres naboskabsdialoger og vurdere arbejdsbyrden.

Fase IV – Trin-for-trin-vejledning

Fokus i denne sidste fase af projektet var at fremme brugen af naboskabsdialoger som et instrument til løsning af miljøkonflikter ved at udvikle kortfattede trin-for-trin-vejledninger baseret på “Toolkit” og “Self-Evaluation Guidelines” og afprøve dem på konkrete sager.

Det vigtigste resultat af projektet er PowerPoint-præsentationen “Naboskabsdialog et instrument til at forebygge og løse konflikter mellem virksomheder og deres naboer – procedurer – trin – evaluering”.

Relaterede filer/information

• Brochure ‘Naboskabsdialog (2005)