Resultatindikatorer for miljøtilsynssystemer

Projektbeskrivelse og mål

Projektets formål var at udarbejde resultatindikatorer for miljøtilsynene. Med hensyn til projektets anvendelsesområde blev det aftalt, at det skulle dække indikatorer
med relation til RMCEI. Indikatorerne skulle omfatte input-, output- og resultatindikatorer.

Brainstorm-fasen

Den første fase fandt sted i 2008. Gruppen blev enig om en kort liste over indikatorer, som skulle analyseres yderligere i et fremtidigt IMPEL-projekt. Under projektet vil de frivillige lande levere de nødvendige data for de udvalgte indikatorer, som derefter vil blive analyseret og drøftet. Da indsamling af data om alle anlæg, der er omfattet af RMCEI, blev anset for at være for besværligt, blev det aftalt, at projektet skulle fokusere på IPPC-anlæg. En yderligere begrænsning til individuelle sektorer under IPPC-direktivet kan overvejes, hvis dette fører til mere sammenlignelige og repræsentative data. Anvendelsesområdet bør evalueres ved projektets afslutning.

Definering af indikatorerne

Der var hensigten med denne øvelse at definere de 10 præstationsindikatorer, der blev foreslået i IMPEL-projektet fra 2008 " Brainstorming on an IMPEL Project to develop performance indicators for environmental inspectorates ", at vurdere deres styrker og svagheder og at gennemføre en pilottest blandt en kort liste af IMPEL-medlemmer. På dette grundlag blev der foreslået en revideret og så præcist defineret liste over indikatorer som muligt sammen med en kvalitativ vurdering af hver enkelt indikator.

På grund af de mange politiske og operationelle vanskeligheder mellem medlemsstaterne viste det sig i løbet af projektet at være yderst vanskeligt at definere sammenlignelige indikatorer for hele EU. Pilotprojektet viste, at sammenligneligheden ofte er ringe, at dataene er tilgængelige på forskellige måder og at svarene er meget forskellige. Der var også enighed om, at den foreslåede liste over indikatorer ikke karakteriserer inspektoraternes effektivitet. Der er fremsat nogle anbefalinger om, hvordan de skal anvendes: det er navnlig bedre at anvende flere indikatorer end én, og indikatorerne skal kombineres med kvalitetsorienterede instrumenter. Det blev konkluderet, at det ville være nyttigt at tilrettelægge en dybtgående drøftelse mellem IMPEL og Kommissionen og andre relevante parter som OECD for yderligere at undersøge, hvilke kvalitative og kvantitative vurderingsredskaber som f.eks. revisioner, peer reviews (IRI), konkrete sektor-/direktivspecifikke output- og resultatindikatorer og kombinationer heraf der kan anvendes til overvågning af inspektoraternes resultater i hele EU.

Undersøgelse af kvalitative og kvantitative vurderingsværktøjer til evaluering af miljøinspektoraternes resultater i hele EU

Dette projekt havde til formål at undersøge den nuværende og potentielle brug af vurderingsværktøjer til evaluering af miljøinspektorater i hele EU.
Der blev undersøgt forskellige indikatorer og vurderingsværktøjer, og deres anvendelse blev evalueret til tre typer af vurdering:

• af et individuelt inspektorat for at måle dets præstationer og identificere områder, der kan forbedres;
• ekstern verifikation af, at et inspektorat har de nødvendige "byggesten" på plads for at fungere effektivt; og
• om muligt at sammenligne inspektorater inden for en medlemsstat og i hele EU.

Dette projekt har ikke været i stand til at identificere et enkelt sæt numeriske indikatorer, der kan indarbejdes i vurderingsredskaber og anvendes på en retfærdig og meningsfuld måde til at rangordne inspektoraternes præstationer numerisk i hele Den Europæiske Union. Det skyldes, at de omstændigheder, som de enkelte inspektorater arbejder under, kan være meget forskellige. Dette projekt har imidlertid identificeret principper, der kan muliggøre en begrænset sammenligning på grundlag af resultatindikatorer. Det primære formål med sådanne sammenligninger bør være at give inspektoraterne mulighed for at forstå, hvilke foranstaltninger der har bidraget mest til resultaterne (dvs. årsagssammenhæng), bedre at forstå alternative fremgangsmåder, der er effektive under visse omstændigheder, og at tilskynde til udveksling af bedste praksis. Det anbefales ikke at anvende resultatindikatorer til at fremme ranglister eller andre former for rangordning. Forskellige tilgange til datakontrol, manglen på fælles definitioner og forskelle i den lokale kontekst vil sandsynligvis ikke resultere i en retfærdig eller meningsfuld sammenligning og risikerer, at vurderingen bliver en kilde til stridigheder snarere end et værktøj til forbedring.

Relaterede filer/oplysninger

• Doing the right thing-metodologi