Fastlæggelse af betydning

Hvis der er en overhængende trussel om miljøskade, eller det er nødvendigt med øjeblikkelig håndtering af skadesfaktorer, skal der foretages en hurtig vurdering af den potentielle betydning baseret på let tilgængelige oplysninger. Som sådan kan vurderingen i vid udstrækning være baseret på rimelig tro omkring generelle oplysninger om skadesfaktorer, naturressourcer eller tjenester og de skadelige virkninger. Hvis der er sket en miljøskade, og der er behov for afhjælpende foranstaltninger, skal der foretages en mere detaljeret og stedsspecifik vurdering med henblik på udformning af afhjælpende foranstaltninger.

Vurdering af miljøskader foretages i forhold til en baseline-tilstand. Basistilstanden defineres i ELD som “den tilstand på skadestidspunktet for naturressourcen og tjenesterne, som ville have eksisteret, hvis miljøskaden ikke var sket, vurderet på grundlag af de bedste tilgængelige oplysninger”.

I EU's KOM-meddelelse hedder det, at betydningen skal “bestemmes i forhold til det faktiske fysiske land- eller vandområde eller (i tilfælde af beskyttede arter) faktiske populationer, der påvirkes negativt eller risikerer at blive påvirket, under hensyntagen til eventuelle allerede eksisterende iboende egenskaber eller dynamiske faktorer, der kan have påvirket de berørte naturressourcer uafhængigt af den skadelige begivenhed” ¹. Til dette formål skitserer meddelelsen den geografiske skala, som ELD finder anvendelse på for beskyttede arter og naturlige levesteder, skal være meningsfuld på lokalt niveau, og for vandskader er det de vandområder, der er blevet negativt påvirket.

Udelukkende med hensyn til beskyttede arter og naturlige levesteder er det vigtigt at bemærke, at bilag I til ELD indeholder referencekoncepter for skadelige virkninger, som efter medlemsstaternes skøn ikke behøver at blive vurderet som væsentlige. Disse begreber vedrører kortvarige skadelige virkninger, som er mindre end naturlige udsving, eller som skyldes normal forvaltning af en lokalitet, eller hvor en beskyttet art eller et naturligt levested vil komme sig inden for en kort periode. Disse skøn bør fortolkes strengt, når det vurderes, om skaden er væsentlig eller ej ¹.

Definitionen af vandskade i ELD taler om en betydelig negativ indvirkning på tilstanden, som defineret i vandrammedirektivet, på de “berørte vandområder”. I meddelelsen står der, at de berørte vandområder er dem, der er påvirket af skader¹. Derfor er fastlæggelsen af miljøskader ikke begrænset til den geografiske skala for et vandområde som afgrænset i henhold til vandrammedirektivet. Det område, hvor der opleves negative ændringer, kan strække sig over flere af disse vandområder eller kan kun vedrøre en del af et vandområde². I nogle tilfælde kan det dog være hensigtsmæssigt at anvende ELD på et afgrænset vandområde, f.eks. når det relevante referencekoncept er den kvantitative tilstand for en grundvandsforekomst, hvor denne grundvandsforekomst fungerer som en særskilt hydrogeologisk enhed til dette formål.
Vandområdernes tilstand i henhold til vandrammedirektivet vurderes hvert 6. år. eLD kræver en mere kortsigtet identifikation af en væsentlig negativ effekt³ og er ikke bundet til denne 6-årige cyklus, idet meddelelsen angiver, at negative ændringer vil være væsentlige, hvis der er et målbart hul mellem det tidspunkt, hvor den negative ændring opstår, og baseline-tilstanden er genoprettet⁴. 
Ud fra ovenstående er det klart, at det ikke er nødvendigt, at der er sket en ændring i klassificeringen i henhold til vandrammedirektivet, for at en negativ effekt kan betragtes som væsentlig – selvom en ændring til en lavere statusklassificering kan være en væsentlig negativ effekt, der kræver handling i henhold til ELD⁵.