Den første CAED-rapport indeholder et forslag til en ny tilgang til den administrative procedure for fastlæggelse af miljøskader og overhængende fare for skader, der består af tre proceduremæssige trin: screeningsprocessen, fastlæggelse af spor og fastlæggelse af beviser.
Det omfattede en samling af 32 casestudier af "ELD-sager" og "ikke-ELD-sager" på tværs af medlemsstaterne for at identificere fælles og forskellige tilgange til konstatering og vurdering ud fra et lovgivningsmæssigt, praktisk og teknologisk synspunkt. Der blev præsenteret casestudier, der viste, hvordan "spor" og "beviser" for miljøskader og trusler om skader opdages, identificeres og evalueres.
Analysen af de 32 casestudier fremhævede, at der er betydelige forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til den måde, de vurderer miljøskader på, som hovedsageligt afhænger af enten implementeringen (især i dele af overvågning og vurderinger) af habitatdirektivet, fugledirektivet, vandrammedirektivet og af eksistensen eller ikke eksistensen af en national lov til beskyttelse af jord.
De største udfordringer i forbindelse med implementeringen af ELD, som identificeres i rapporten, vedrører definitionen og målingen af "betydelige negative virkninger" og manglen på tilsvarende kriterier eller tærskler til at foretage en hurtig, nøjagtig vurdering og en effektiv afhjælpning.
Denne praktiske vejledning er et produkt af projektets andet år og blev opdateret og opgraderet til sin nuværende og endelige version i projektets fjerde år. Den er udarbejdet af et projektteam samlet under det europæiske netværk for implementering og håndhævelse af miljølovgivning (IMPEL-netværket). Projektteamet bestod af forskellige erfarne praktikere, der dækkede de relevante forordninger såsom ELD og andre nationale lovgivninger, og som arbejdede inden for forskellige tekniske områder og havde forskellige erhvervserfaringer.
I det andet år af CAED-projektet indsamlede og analyserede projektteamet eksisterende indikatorer og flowcharts i eksisterende EU- og nationale retningslinjer vedrørende ELD for at få et komplet billede af indholdet af de nuværende retningslinjer, procedurer og støtteværktøjer til bestemmelse af miljøskadevurderingen (se referencer). En ny metodisk tilgang baseret på en DPSIR-model (Driver, Pressure, State, Impact and Response) tilpasset miljøskadevurderingen blev foreslået. Der blev udarbejdet praktiske værktøjer som f.eks. flowcharts til beslutningstagning, tjeklister og tabeller med indikatorer, der kan hjælpe med at vurdere potentielle miljøskader på et tidligt stadie. Det forventes, at brugen af indikatorer, kvalitative eller kvantitative, samt flowcharts og tjeklister til at støtte og lede beslutningsprocessen er nyttige til screening af ELD- og ikke-ELD-sager og til identifikation og bestemmelse af spor og beviser på skade og overhængende trussel om skade af ELD-ekspert- og ikke-ELD-ekspertbrugere i stedet for ekspertbedømmelsen (som kan gribe ind, når det er nødvendigt).