DPSIR-model tilpasset til vurdering af miljøskader

Vurdering af miljøskader kan drage fordel af evalueringen af udvalgte kvalitative og kvantitative indikatorer/parametre (eller indekser). Disse indikatorer kan være afledt af dem, der anvendes til vurdering af miljøpåvirkning, eller dem, der indgår i internationale standardvejledninger eller i EU's og landenes tekniske forskrifter om påvirkning af beskyttede arter og naturlige levesteder, vand og jord.
En ny metode til miljøskader under ELD, baseret på gruppering af indikatorer omkring specifikke evalueringsmål i overensstemmelse med DPSIR-modellen (Driver, Pressure, Source, Impact, Response), er beskrevet nedenfor.

Vurderingen af miljøskader i henhold til ELD er baseret på undersøgelsen af den skadelige begivenhed og indebærer identifikation og karakterisering af skadefaktorerne, bestemmelse af årsagssammenhængen mellem den erhvervsmæssige aktivitet/den skadelige begivenhed/skadefaktorerne og de skadelige virkninger og frem for alt bestemmelse af, om de skadelige virkninger med hensyn til de grundlæggende betingelser for den beskyttede naturressource sandsynligvis vil være eller er væsentlige i henhold til ELD-kravene.
Fastlæggelsen af miljøskader kan baseres på udvalgte indikatorer, der for det første beskriver de skadelige virkninger på naturressourcens grundlæggende forhold (forudsætning for at have miljøskader) og for det andet karakteristika for den skadelige begivenhed og skadesfaktorerne.
Der foreslås en ny metodisk tilgang, en tilpasset DPSIR-tilgang, der kan lette en enkel og standardiseret bestemmelse af miljøskader.
DPSIR-modellen er blevet vedtaget af Det Europæiske Miljøagentur (EEA) som en generel reference for en integreret tilgang i rapporteringsprocesserne om miljøets tilstand, der udføres på ethvert europæisk eller nationalt niveau. Modellen foreslår en generel referencestruktur til at repræsentere det sæt af elementer og relationer, der kendetegner ethvert miljøtema, og sætter det i forbindelse med de politikker, der er relateret til det.

Strukturen i DPSIR-modellen består af forskellige komponenter, der er knyttet sammen af årsagssammenhænge (se fig. 2):
•   DRIVER: handlinger, både menneskeskabte og naturlige, der kan bestemme presset på miljøet;
•   PRESSION: pres, der udøves på miljøet af determinanterne;
•   TILSTAND: fysiske, kemiske og biologiske kvaliteter af miljømæssige ressourcer;
•   IMPACT: negative effekter på økosystemer, menneskers og dyrs sundhed og økonomi;
•   RESPONSE: reaktioner og regeringstiltag, der gennemføres for at håndtere miljøbelastninger og -påvirkninger.

Figure 2 - DPSIR model applied to Environmental Impact Assessment.

For at tilpasse DPSIR-modellen til bestemmelsen af miljøskader vendes cyklussen fra IMPACT til DRIVER, som vist i figur 3 og beskrevet nedenfor¹:
-PÅVIRKNING: negative virkninger på naturressourcens referencekoncepter, genereret af den skadelige begivenhed og skadesfaktorerne;
- TILSTAND: udgangstilstanden, i forhold til referencebegreberne og andre karakteristika, for den naturressource, der påvirkes af de skadelige virkninger af den skadelige begivenhed og skadesfaktorerne;
- TRUSSEL: de skadelige hændelser og skadesfaktorer, der genereres af KØREREN, og som kan forårsage potentiel miljøskade under ELD på naturressourcen;
- KØRER: de erhvervsaktiviteter, der er anført i bilag III til ELD, og andre erhvervsaktiviteter (i tilfælde af fejl eller forsømmelighed²), der genererer de skadelige hændelser og skadesfaktorer.
SVAR: de erhvervsaktiviteter, der er anført i bilag III til ELD. - RESPONSE: de afhjælpende foranstaltninger, som den ansvarlige operatør, der forårsagede miljøskaden, er forpligtet til at gennemføre for at genoprette naturressourcen til eller i retning af dens udgangstilstand (primær afhjælpning) eller, hvis dette ikke er muligt, at gribe ind med supplerende og kompenserende (for midlertidigt tab) afhjælpning.

ISDPR MODEL - sen_ars

DPSIR-cyklussen er omvendt, fordi de vigtigste og primære data og oplysninger, der skal indsamles, er relateret til de skadelige virkninger (IMPACT) på naturressourcerne sammenlignet med deres baseline (STATE), selv efter en hændelse, hvor du har viden om den skadelige begivenhed og skadesfaktorer, men du kan mangle viden om skadelige virkninger på naturressourcer, når du bestemmer spor og beviser på miljøskader. Dernæst bidrager identifikationen og bestemmelsen af omfanget og farligheden af den skadelige begivenhed og skadesfaktorerne (PRESSURE) til identifikationen af spor af miljøskader, hvor der ikke er tilstrækkelige data og oplysninger om de skadelige virkninger på naturressourcerne. Endelig bruges data og oplysninger om de skadelige forekomster og skadesfaktorer (PRESSURE) samt om skadelige virkninger (IMPACT) sammenholdt med karakteristika for den erhvervsmæssige aktivitet (DRIVER) til at vurdere årsagssammenhængen mellem den erhvervsmæssige aktivitet og de skadelige virkninger. Faktisk indeholder DRIVER-tabellen de indikatorer, der hjælper med at identificere den ansvarlige erhvervsaktivitet enten i tilfælde, hvor den skadelige begivenhed er kendt eller først er ukendt.
Den tilpassede DPSIR-model til bestemmelse af miljøskader (herefter kaldet ISPD-modellen”) kan derfor bruges fra den tidlige fase af vurderingen, f.eks. uanset om oplysninger om den erhvervsmæssige aktivitet er kendt eller ukendt, til slutningen af vurderingsprocessen, dvs. under hele processen med bestemmelse af miljøskader.
Bemærk: Indholdet af RESPONSE-komponenten er ikke blevet udviklet på dette projektstadie.
Hver komponent (dvs. hver boks i fig. 3) i ISPD-modellen kan indeholde data og oplysninger, der kan vurderes for at identificere og bestemme primært sporene af skader for at fastslå, om yderligere undersøgelse af beviser for miljøskader i henhold til ELD er berettiget eller ej, for det andet for at identificere og bestemme beviser for skader. Men som man kan se i figur 3, kan bevis for skade i nogle tilfælde identificeres og bestemmes direkte uden at gå forbi bestemmelsen af spor, når de oplysninger, der er tilgængelige i den tidlige fase af undersøgelsen, er tilstrækkelige til at bestemme betydningen af negative påvirkninger af naturressourcer i henhold til ELD. Derfor kan hver komponent i ISPD-modellen beskrives med foruddefinerede lister over kvantitative og kvalitative indikatorer for at gennemføre bestemmelsen af spor og beviser på miljøskader baseret på evalueringen af værdierne af data og oplysninger om indikatorerne.
Indikatorerne, der beskriver de forskellige komponenter i DPSIR, kan også karakteriseres med hensyn til mål, relevans og betydning i ISPD-tabeller med henblik på at vurdere sagen og identificere spor og beviser på miljøskader³.

1 En lignende tilgang foreslås i Guideline AA.VV.- “Metodologie e criteri di riferimento per la valutazione del danno ambientale ex parte sesta del Dlgs 152/2006” - Linee Guida SNPA 33/2021” til vurdering af miljøskader på vand. I denne praktiske vejledning er metoden blevet revideret og udvidet til vurdering af skader på alle naturressourcer.
2 I ELD er den skyldbaserede ansvarsordning for andre aktiviteter end dem, der er anført i bilag III, kun henvist til skader på biodiversitet (se par. 5.3 nedenfor). I denne praktiske vejledning er den skyldbaserede ansvarsordning i ELD alligevel blevet udvidet til at omfatte vand- og jordskader med henvisning til nogle nationale lovgivninger. 3 Der er brugt en farve- og symbolkode i tabellerne til dette formål.