Flowchart for beslutningstagning til bestemmelse af spor og beviser for skade på biodiversitet

Bestemmelsen af sporene af skade på biodiversitet, der er beskyttet af ELD, kan gøres ved at overveje som STATE bevaringsstatus for arten og/eller habitatet på lokalt (dvs. i det område, hvor hændelsen fandt sted), nationalt og biogeografisk niveau, f.eks. på grundlag af rapporteringsdataene i habitat- og fugledirektiverne^1 2 3, ved hjælp af de parametre, der er tilgængelige for evalueringen af bevaringsstatus⁴.

Hvis der er tale om en Natura 2000-lokalitet, bør evalueringen tage hensyn til Det Europæiske Fællesskabs standardformularer for Natura 2000-lokaliteter⁵ (særligt beskyttede områder (SPA), foreslåede lokaliteter af fællesskabsbetydning (pSCI), lokaliteter af fællesskabsbetydning (SCI) og særlige bevaringsområder (SAC))
. Hvis der ikke er tale om et Natura 2000-område, bør en evaluering tage hensyn til den mulige afvigelse fra baseline for parametre som f.eks. artens sjældenhed/tæthed, det areal, der dækkes af habitatet, og modstandsdygtigheden (genoprettelseskapaciteten) for arter og habitater i området, der påvirkes negativt af den skadelige forekomst og skadesfaktorer.
Der bør henvises til tabellerne over PÅVIRKNING og TILSTAND for bestemmelse af spor og bevis for skade på biodiversiteten. Følgende figur 14 viser flowdiagrammet for beslutningstagning til bestemmelse af tegn på skade på biodiversitet, der er beskyttet af ELD: