Art. 2, par. 9 i ELD definerer “overhængende trussel om skade” som en “tilstrækkelig sandsynlighed for, at miljøskade vil forekomme i den nærmeste fremtid”.
Den anden tjekliste i de praktiske tabeller kan bruges til at identificere tilfælde af overhængende fare for miljøskade i henhold til miljøansvarsdirektivet (ELD).
For at evaluere eksistensen af en overhængende trussel om skade bør Source-Pathway-Receptor (SPR) Basic Model anvendes. Den grundlæggende model består i at finde forbindelser mellem kilde-vej-receptorer. Hvis SPR-forbindelsen bekræftes, bør man overveje en overhængende trussel om skade.
SPR-modellen, der anvendes til vurdering af den overhængende trussel om skade, bør derefter tage højde for alle faktiske skadelige hændelser (primære kilder, sekundære kilder osv.), alle faktiske og mulige veje (direkte og indirekte) og alle faktiske og mulige receptorer/mål blandt de naturressourcer, der er beskyttet af ELD.
Identifikationen af en overhængende trussel om skade indebærer, at operatøren skal træffe forebyggende foranstaltninger for at forhindre skade. Så begrebet overhængende trussel om skade er relateret til en situation, der udvikler sig eller potentielt udvikler sig, og ikke til en stabil og permanent situation.
Et andet vigtigt aspekt af identifikationen af en overhængende trussel om skade er, at naturressourcer enten allerede kan være udsat for skadefaktorer (skadelige virkninger er allerede indtruffet) eller i risiko for at blive udsat for skadefaktorer (ingen skadelige virkninger endnu).
I henhold til dette aspekt giver vurderingen af overhængende fare for skade mulighed for at anvende forsigtighedsprincippet, som indebærer dette koncept: Hvis der ikke træffes forebyggende foranstaltninger, kan jeg så sige, at miljøskader ikke vil forekomme uden for enhver rimelig tvivl?
Som følge heraf er det muligt at bruge forsigtighedsprincippet i stedet for at afgøre, om negative virkninger kan blive betydelige nok til at generere miljøskader i den nærmeste fremtid.
I denne forbindelse er par. 72 EU COM notice C(2021) 1860 final, at med henblik på anvendelse af forebyggende foranstaltninger og øjeblikkelig håndtering af skadesfaktorer betyder behovet for hurtig vurdering, at der skal sættes lid til og drages konklusioner på grundlag af let tilgængelige oplysninger. Generelle oplysninger om skadesfaktorernes art og en naturressources eksponering for deres skadelige virkninger vil ofte være afgørende, da der måske ikke er tid til at vente på, at stedsspecifikke detaljer dukker op. Anvendelsen af forsigtighedsprincippet er nødvendig under sådanne omstændigheder.
Desuden står der i fodnote 92 i EU COM notice C(2021) 1860 final, at det i nogle situationer er meget vanskeligt at vurdere betydningen af miljøskader og især den overhængende trussel om dem. Dette kan være af forskellige årsager, f.eks. kan der være mangel på oplysninger i en nødsituation. I disse situationer kan forsigtighedsprincippet spille en vigtig rolle ved at retfærdiggøre indgreb på grundlag af en rimelig overbevisning. Det vil gøre det muligt at gennemføre den nødvendige forebyggende indsats og iværksætte den tilsvarende administrative procedure.
Vurderingen af en overhængende trussel om miljøskade kræver verificering af følgende 5 elementer:
1) tilstedeværelse af en igangværende skade
1) Tilstedeværelse af en igangværende skadelig hændelse eller skadefaktorer, der stadig er aktive (dvs. tilstedeværelse af en situation, der udvikler sig eller potentielt udvikler sig)
.
2) Tilstedeværelse af ELD-naturressourcer, der kan blive skadet
.
3) Tilstedeværelse af faktiske eller potentielle eksponeringsveje, der forbinder den skadevoldende begivenhed og/eller skadesfaktorerne med ELD-naturressourcer, der kan blive skadet
.
4) overensstemmelse mellem skadefaktorer og/eller skadelige virkninger og referencekoncepter (i henhold til ELD) for de ELD-naturressourcer, der kan blive skadet
.
5) Tilstedeværelse af en “tilstrækkelig sandsynlighed for, at miljøskader vil forekomme i den nærmeste fremtid”, som kan vurderes i lyset af 5 underelementer såsom:
5.a Varigheden af den skadelige begivenhed og skadesfaktorerne (dette delelement bliver relevant, hvis den skadelige begivenhed og skadesfaktorerne ikke forsvinder hurtigt, men forbliver aktive i et stykke tid);
b Hyppigheden af den skadelige begivenhed
5.b Hyppighed af den skadelige hændelse (hvis den skadelige hændelse ikke er en unik emission, begivenhed eller hændelse) og skadesfaktorer (dette underelement bliver relevant, hvis den skadelige hændelse er unik, men alvorlig, eller hvis den skadelige hændelse ikke er alvorlig, men flere gange og hyppigt over tid);
5.c Skadefaktorernes størrelse, omfang og farlighed i forhold til ELD-naturressourcen1 (Dette delelement bliver relevant, hvis skadefaktorernes størrelse, omfang og farlighed er i stand til at påvirke ELD-naturressourcen væsentligt);
5.d ELD-naturressourcens nærhed i forhold til den skadelige begivenhed og/eller skadesfaktorerne (dette underelement bliver relevant, hvis ELD-naturressourcen er tæt på og kan nås af den skadelige begivenhed og/eller skadesfaktorerne); og
5.e Graden af eksponering af ELD-naturressourcen i forhold til skadesfaktorerne (dette underelement bliver relevant, hvis ELD-naturressourcen er sårbar og meget eksponeret (kvantitativt og tidsmæssigt) for skadesfaktorerne).
De første 4 elementer gør det muligt at evaluere betingelserne for eksistensen af en mulig overhængende trussel om skade (Foreløbig kontrol), mens det 5. element (Kontrol for at bestemme en “tilstrækkelig sandsynlighed for, at miljøskader vil forekomme i den nærmeste fremtid”), der består af 5 delelementer, gør det muligt at evaluere, om der er en tilstrækkelig sandsynlighed for, at miljøskader vil forekomme i den nærmeste fremtid, nemlig om der er en overhængende trussel om skade.
Den kombinerede evaluering af de 5 delelementer kan føre til betingelsen om tilstrækkelig sandsynlighed for, at der vil ske en miljøskade i den nærmeste fremtid. Hvert af dem kan hver for sig være i stand til at skabe sandsynlighed for, at der vil opstå miljøskader i den nærmeste fremtid (se praktiske tabeller), men en samlet vurdering af dem er påkrævet. Det betyder, at både:
- Overhængende trussel om skade kan ikke opstå fra et enkelt delelement alene; og
- Overhængende fare for skade kan opstå, selv om ikke alle delelementer er i en tilstand af relevans.
I lyset af vurderingen af de 5 elementer ovenfor kan forsigtighedsprincippet anvendes i visse tilfælde, især under omstændigheder som dem, der er nævnt i par. 72 og fodnote 92 i EU COM meddelelse C(2021) 1860.
I denne henseende kan det være nyttigt at overveje muligheden for i visse tilfælde at anvende begreberne spor og beviser også for den overhængende trussel om skade. Faktisk kan de repræsentere to forskellige udløsende faktorer for indgriben ved hjælp af procedurerne for forebyggende foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 5 i ELD. 5 i ELD2.
Faktisk kan fastsættelsen af spor af overhængende fare for skade svare til fastsættelsen af en overhængende fare for skade ved brug af forsigtighedsprincippet, mens beviset for overhængende fare for skade kan svare til fastsættelsen af en overhængende fare for skade uden brug af forsigtighedsprincippet.
Især under omstændigheder som dem, der er nævnt i par. 72 og fodnote 92 i EU COM notice C(2021) 1860, kan bestemmelsen af spor af overhængende fare for skade udgøre et rimeligt bevis for at udløse intervention ved hjælp af procedurerne for forebyggende foranstaltninger i henhold til ELD3 4.
Bemærkning: Processen med at identificere en overhængende trussel i henhold til ELD bør ikke begrænse miljømedarbejdere (på stedet) eller operatøren til at træffe øjeblikkelige in
situ-handlinger (f.eks. nødsituationer).
in situ-handlinger (f.eks. nød-, inddæmnings- og afbødningsforanstaltninger), hvis det skønnes nødvendigt, og efterfølgende informere den kompetente ELD-myndighed herom.
2 Nød-, inddæmnings- og afbødningsforanstaltninger, der iværksættes under og lige efter hændelsen, kan svare til foranstaltningerne til forebyggelse af miljøskader.
3 Især når man anvender forsigtighedsprincippet, er et andet vigtigt element, der bør overvejes, at den overhængende trussel om skade under visse omstændigheder kan identificeres, selv når naturressourcen endnu ikke er påvirket.
4 Forskellen med sporene af miljøskader er, at de udgør en udløsende faktor for at foretage yderligere undersøgelser og vurderinger af sager og ikke for at foretage afhjælpende foranstaltninger.