Industri og luft

Projektet har til formål at udveksle viden og god praksis blandt fagfolk inden for regulering og udvikle vejledning og uddannelsesmateriale til støtte for en effektiv gennemførelse af direktivet om industrielle emissioner (IED). De specifikke resultater af projektet i løbet af de næste fire år (2021-2024) vil være følgende:

Den intense offentlige debat om skifergasindustrien har sat fokus på hele olie- og gasindustrien på land, hvordan den reguleres, og hvad der anses for at være bedste praksis for industrien. EU's lovgivningsmæssige rammer er for nylig blevet vurderet af Europa-Kommissionen, som har offentliggjort en "henstilling" om minimumsprincipper for udvinding af kulbrinter (herunder skifergas) ved hjælp af hydraulisk frakturering, med henblik på at revidere gennemførelsen heraf i august 2015. I dette arbejde blev der imidlertid ikke set på den eksisterende praksis i olie- og gasindustrien på land.

Det er nødvendigt at indsamle og analysere data om arbejdsulykker for at forebygge nye ulykker. Inspektørerne har brug for illustrationer af ulykkessituationer for at forstå, hvad der faktisk skete, og hvilke foranstaltninger der blev truffet i sådanne situationer.

Dette projekt blev iværksat for at udarbejde en rapport om, hvordan der tages hensyn til menneskers sundhedseffekter i de forskellige faser i forbindelse med udstedelse af tilladelser inden for rammerne af direktivet om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (IPPC). Ved at tage hensyn til de nuværende forskellige tilgange i medlemsstaterne til dette spørgsmål er der blevet udarbejdet en vejledning i god praksis. Denne vejledning vil hjælpe medlemsstaterne ved at identificere fælles principper og procedurer, som de kan overveje i deres gennemførelse af IPPC-direktivet. IPPC lægger større vægt end nogen tidligere lovgivning på at beskytte menneskers sundhed gennem miljøregulering. Projektet viste, at ansvaret for sundhedsbeskyttelse og miljøbeskyttelse i de fleste europæiske medlemsstater (MS) ikke ligger hos det samme organ. Gennemførelsen af IPPC er derfor en udfordring og kræver et betydeligt samarbejde.

Denne rapport er udarbejdet på grundlag af resultaterne af et spørgeskema, der blev drøftet på møder i perioden oktober 2004 - juni 2005. Drøftelserne var koncentreret om økonomi, produktionsprocesser, love og bestemmelser samt inspektionsprocedurer. Rapporten er tænkt som et redskab for de offentlige organer, der er involveret i kontrol- og overvågningsaktiviteter i garveriindustrien. Med henblik herpå samler den erfaringerne fra flere europæiske sammenhænge inden for læder- og garveriindustrien.

Hovedformålet med dette IMPEL-projekt har været at gennemføre en informationsudveksling om reel BREF-anvendelse og BAT-implementering mellem IMPEL-medlemmer og de operationelle myndigheder i medlemsstaterne, der har ansvaret for BREF-spredning og BAT-implementering.

Formålet med dette projekt er at udveksle oplysninger om gennemførelsen af VOC-direktivet mellem eksperter og/eller inspektører. Under en IMPEL-workshop blev deltagerne præsenteret for oplysninger om VOC-reglerne i direktivet og nogle nationale love. Hovedfokus var diskussionen af de forberedte casestudier i små arbejdsgrupper, som hver bestod af mellem 8 og 16 medlemmer. De vigtigste resultater var:

Formålet med dette arbejde med emissionshandel (fase I - III) var at samle de forskellige reguleringsmyndigheder og organer, der er involveret i gennemførelsen, og forstå eventuelle forskelle i fremgangsmåden og eventuelle konsekvenser for ordningens funktion. Hvor det er muligt, skulle dette føre til en harmonisering af den operationelle praksis og dermed til en harmonisering af ordningens funktion.

Cementproduktionsprocessen er en kompleks industriel aktivitet, der potentielt kan påvirke miljøet med store konsekvenser. Forskellige erfaringer og knowhow har vist, at overvågning af emissioner fra skorstenene alene ikke kan være en effektiv kontrolstrategi; det er vigtigt at gennemføre en integreret kontrolindsats, der også tager hensyn til produktionsprocessen og de anvendte teknologier, da en stabil og kontrolleret proces er den første garanti for overholdelse af kravene.

IMPEL gennemførte en række projekter i forbindelse med energieffektivitet. Energieffektivitet i forbindelse med tilladelser og inspektioner (2010 - 2012) Energi er et prioriteret emne i EU. I EU's klimaændrings- og energipakke er der fastsat en stigning i energieffektiviteten på 20 % og en reduktion af drivhusgasser på 20 % inden 2020. Siden det finsk ledede IMPEL-projekt om energieffektivitet fra 2002/2003 har en nuværende evaluering vist, at der kun er sket mindre ændringer i hensynet til energieffektivitetsspørgsmål i tilladelses- og tilsynsprocedurer. Projektet identificerede 7 hovedudfordringer vedrørende energieffektivitet:

Luftkvalitetsdirektivet og dets datterdirektiver er blevet gennemført i EU's medlemsstater i de seneste år. I 2007 gjorde et tidligere IMPEL-projekt (med Østrig som ledende partner) det muligt at udveksle ekspertise om godkendelse af anlæg i luftforurenede områder på grundlag af en undersøgelse i nogle medlemsstater. En undersøgelse af begrænset omfang i 2009 viste, at direktiverne er blevet gennemført i praksis på forskellige måder i de forskellige IMPEL-medlemsstater. Kontakter mellem eksperter i disse lande bekræftede forskelle, der fører til forskellige luftkvalitetsforvaltningsaktiviteter med hensyn til udstedelse af tilladelser og håndhævelse i industri-, trafik- og skibsfartssektorerne. Der er imidlertid ikke meget viden om disse forskellige aktiviteter og deres virkninger på selve luftkvaliteten. Vi ved naturligvis, at luftkvaliteten også påvirkes af trafik og skibsfart. Dette projekt er imidlertid begrænset til industrielle emissioner, da IMPEL's kernefokus er begrænset og der er begrænset tid og ressourcer til rådighed.

IPPC-direktivet 2008/1/EF (nu IED 2010/75/EU) og vandrammedirektivet 2000/60/EF er to af de mest vidtrækkende elementer i EU's miljølovgivning. De har stillet medlemsstaterne over for mange udfordringer. Anlæg, der er reguleret i henhold til IPPC, kan påvirke vandmiljøet, f.eks. gennem direkte eller indirekte udledning af forurenende stoffer, vandindvinding osv. IPPC kræver, at anlæg drives i overensstemmelse med vilkårene i tilladelser, der er i overensstemmelse med den bedste tilgængelige teknik (BAT). De skal også overholde de miljøkvalitetsstandarder, der er fastsat i EU-lovgivningen, herunder dem, der er fastsat i henhold til EU's vandlovgivning. Forholdet mellem de to sæt forpligtelser er dog ofte langt fra enkelt.

Formålet med dette projekt var at organisere en udveksling af oplysninger om bedste praksis for gennemførelsen af artikel 23 og andre inspektionsrelevante artikler i IED. Under hensyntagen til den vejledning om inspektionsplanlægning og risikovurdering, som IMPEL allerede har udarbejdet, og til kravene i IED blev der udarbejdet en interaktiv vejledning om IED-inspektion.

Den 6. januar 2011 trådte direktivet om industrielle emissioner i kraft, og de bestemmelser, der er anført i artikel 80, stk. 1, skal være gennemført i national lovgivning inden for to år. I henhold til direktivet om industrielle emissioner er det muligt, at det for mange industrisektorer vil være nødvendigt at revidere eksisterende tilladelser for at opfylde kravene i BAT-konklusionerne i de relevante BREF-dokumenter (artikel 3, stk. 11 og 12). I henhold til de eksisterende direktiver anvender medlemsstaterne forskellige systemer til at håndtere ændringer, der finder sted på anlæg. Disse ændringer foretages i godkendelser i forskellige formater og afskygninger, herunder aftalte ændringer af godkendelser, ændringer af godkendelser, tekniske ændringer af godkendelser osv. Artikel 20 i IED omhandler driftslederes ændringer af anlæg, og artikel 63 omhandler væsentlige ændringer af eksisterende anlæg. Disse bestemmelser vil kræve en ny tilgang fra medlemsstaternes side til, hvordan de skal beslutte, om der er behov for en fuldstændig revision af en tilladelse, eller om der skal vedtages et mere uformelt system til godkendelse af ændringer.

I 2009 blev der gennemført et sammenligningsprogram om tilladelse til og inspektion af IPPC-svineavlsanlæg i IMPEL-medlemsstaterne (fase I). Projektet fokuserede på fem centrale emner: opbevaring af gødning, spredning af gødning, staldsystem, luftrensningssystemer og lugtvurdering. Formålet med projektet i 2009 var at lære af hinanden, udveksle erfaringer og identificere god praksis.

Miljøinspektionscyklussen (EIC) beskriver trin for trin, hvordan miljøinspektioner skal planlægges, og hvad der skal tages hensyn til, når inspektionerne gennemføres. EIC anvendes også af IMPEL som en ramme, som andre IMPEL-inspektionsinitiativer kan koble sig på for at skabe en bedre sammenhæng mellem de værktøjer, der udvikles. Selv om der er stor erfaring i Europa med miljøgodkendelser, er selve proceduren aldrig blevet beskrevet i en trinvis vejledning. Derfor er der ikke ensartede vilkår for procedurerne for miljøgodkendelser, der er ingen vejledning for nye godkendelsesansvarlige, og der er mindre sammenhæng mellem IMPEL-initiativerne vedrørende godkendelser.

Baseline-rapporten er kun blevet indført i EU-lovgivningen for få år siden. Ikke desto mindre har nogle medlemsstater allerede opnået en betydelig erfaring med jordbundsundersøgelser med veletablerede procedurer, der i nogle tilfælde er baseret på årtiers praktisk erfaring. Formålet med IED-grundrapporten er først og fremmest at vurdere jordbundskvaliteten i begyndelsen af fornyelsen af tilladelsen til en industriel aktivitet for at fastlægge en udgangssituation. Målet er at tilvejebringe et sammenligningsgrundlag ved den endelige lukning af aktiviteten for at gøre det muligt at anvende "forureneren betaler-princippet" på et objektivt grundlag.

Artikel 15, stk. 4 og 5, i direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner (IED) giver IMPEL´medlemmerne mulighed for at bestemme, at der under visse omstændigheder kan fastsættes en mindre streng emissionsgrænseværdi (ELV) end BAT-AEL i en tilladelse. Medlemsstaterne er ved at udarbejde deres egne forslag til gennemførelse, som efterfølgende vil blive gennemgået af Kommissionen. Kommissionen har ikke offentliggjort nogen vejledning om, hvordan fastsættelsen skal foretages. Dette kan føre til forskellige fortolkninger i de forskellige IMPEL-medlemsstater. Formålet med dette projekt er at identificere god praksis og hjælpe tilsynsmyndighederne i IMPEL med at udvikle en mere konsekvent tilgang til IED-undtagelser.

Den 6. januar 2011 trådte direktivet om industrielle emissioner (IED) i kraft, og dets bestemmelser, der er anført i artikel 80, stk. 1, skulle være gennemført i national lovgivning inden for to år. IED fastsætter nye krav til inspektion af industrianlæg som beskrevet i direktivets artikel 23. Forpligtelserne vedrørende rutinemæssige miljøinspektioner udgør en ny udfordring for EU's medlemsstater. IMPEL har allerede udviklet en integreret risikovurderingsmetode (IRAM) inden for rammerne af IMPEL easyTools-projektet som et instrument, der skal hjælpe medlemsstaterne med at opfylde kravene i artikel 23 i direktivet om industrielle inspektioner. Udviklingen af en integreret risikovurderingsmetode (IRAM) og det tilhørende it-værktøj gjorde det klart, at et risikovurderingsværktøj ikke kun bør anvendes til IED-inspektioner, men også til inspektioner i henhold til Seveso-direktivet og RMCEI.

I direktivet om industrielle emissioner (IED) er der mange henvisninger til farlige stoffer og de risici, der er forbundet med dem. Det er derfor værd at undersøge: om kravene/forpligtelserne i henhold til REACH-forordningen kan være nyttige i forbindelse med tilladelses- og inspektionsarbejde; hvilke ændringer i REACH-formater for registrering og ansøgninger om godkendelse der ville være mulige for at gøre dem endnu mere kompatible og give merværdi for IED-tilladelser og -inspektioner, hvilke konsekvenser (herunder positive virkninger) REACH-kravene har for tilladelses- og inspektionsaktiviteterne, og hvordan man kan forbedre synergierne og komplementariteten mellem disse to retsakter.

Direktivet om industrielle emissioner (IED) trådte i kraft den 6. januar 2011. Som anført i artikel 80, stk. 1, skal dets bestemmelser være gennemført i national lovgivning inden for to år. I direktivets artikel 23 hedder det, at direktivet fastsætter nye krav til inspektion af industrianlæg.

Der blev afholdt online-workshops om operatørers egenovervågning af luftemissioner den 28. september og 11. oktober 2021, arrangeret af IED Implementation IMPEL-projektet. Workshopperne var fokuseret på operatørernes egenovervågning af emissioner til luften, kontinuerlige og ikke-kontinuerlige, med fokus på pålideligheden af egenovervågning og operatørernes (pligtindehaveres) rapportering heraf.