Tværgående værktøjer og tilgange

IMPEL har gennemført et par lignende undersøgelser i de seneste år, som har givet en masse nyttige oplysninger. Situationen har imidlertid ændret sig dramatisk med mange landes erklæring om en klimakrise, en enorm stigning i bevidstheden om plastik og den globale nedgang i biodiversiteten. Denne situation er blevet væsentligt forværret af den igangværende COVID-19-pandemi, som i høj grad har afsporet reguleringsprogrammerne og i sidste ende vil påvirke den offentlige sektors budgetter og finanserne for dem, der forventes at overholde miljølovgivningen. Der er behov for dette arbejde for fuldt ud at identificere og kvantificere disse nye udfordringer og søge at fremhæve muligheder og løsninger til støtte for forskriftssamfundet. Arbejdet vil også direkte bidrage til udarbejdelsen af en flerårig strategiplan for 2022 og fremefter.

Erklæringen af en klimakrise (samt en stigende bevidsthed om virkningerne af plastik, nedgang i biodiversiteten og nu virkningerne af en global pandemi og potentiel grøn genopretning) har en dybtgående indvirkning på politikken, hvordan vi regulerer og på dem, som vi regulerer. Presset for at bidrage til at reducere drivhusgasser og kulstofemissioner eller støtte grøn genopretning er stigende, men kun få reguleringsmyndigheder har de rette værktøjer til at begynde at tage fat på disse spørgsmål. Dette program håber at kunne løse disse problemer ved at udforme værktøjer og tilgange, som lovgivere kan bruge til at imødegå disse nye udfordringer. Det foreslås, at der udarbejdes et arbejdsprogram, som skal dække perioden 2021-2024.

Viden om den vellykkede gennemførelse af mange af de reguleringsmæssige håndhævelsesværktøjer er ofte begrænset inden for det regulerende samfund. Der er behov for at kunne fremvise disse værktøjer og tilgange for at bidrage til at gøre tilsynsorganerne mere effektive og virkningsfulde og i sidste ende sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau.

Når anlægsaktiver afvikles, er der normalt ikke taget højde for miljøoprydning, og der efterlades betydelige miljømæssige efterladenskaber, som efterfølgende skal behandles. Der er blevet søgt forskellige løsninger i Europa, herunder forsikringspolicer, finansielle bestemmelser og kautioner. Spørgsmålet om insolvens er stadig aktuelt, og selv om der træffes foranstaltninger, ignoreres disse ofte af likvidator, hvilket resulterer i, at der ikke bliver noget tilbage til miljøet, da det anses for at være underordnet selskabsretten. I sidste ende kan langvarige retssager stadig resultere i, at skatteyderne skal dække udgifterne - hvilket er i direkte modstrid med princippet om, at forureneren betaler.

Projektet har til formål at definere kriterier for vurdering af miljøskader og overhængende fare for skader og opbygge teknisk og proceduremæssig kapacitet til at screene sager og fastlægge spor og beviser for miljøskader og fare for skader i henhold til direktivet om miljøansvar som følge af miljøhændelser, overtrædelser og miljøkriminelle handlinger.

IMPEL-netværket er vokset betydeligt siden 2008, hvor det blev en uafhængig forening, der er registreret i henhold til belgisk lov. I 2008 var der 38 medlemsmyndigheder i 2008 mod 51 i 2016. Der er dog stadig betydelige huller i IMPEL's medlemskab samt i den aktive deltagelse i projektaktiviteter. Dette er særlig tydeligt i lyset af IMPEL's nylige omstrukturering, der har medtaget naturbeskyttelse og land- og vandaktiviteter i dets arbejdsprogram. Derudover er der dog også et klart behov for at arbejde på subnationalt niveau med regionale og lokale myndigheder, som forvalter og udfører gennemførelses- og håndhævelsesaktiviteter. Dette blev gentaget af Europa-Kommissionen på et nyligt møde med IMPEL's bestyrelse i Bruxelles den 27. maj 2016, men også med Regionsudvalget, som var vært for generalforsamlingen i Bruxelles i 2014. Hidtil har IMPEL's medlemskab fra subnationale myndigheder været ret begrænset, og dette skal ændres, hvis vi skal forbedre gennemførelsen mere bredt i Europa.

I de sidste mange år har IMPEL og Europa-Kommissionen offentliggjort deres holdninger til kapacitetsopbygning, og derfor tager forskellige IMPEL-projekter nu initiativ til at udvikle deres idéer til, hvordan man kan støtte medlemmerne i gennemførelsen af de produkter, de leverer.

Alle inspektorater skal være så effektive og virkningsfulde som muligt, samtidig med at de stadig tilbyder eksisterende eller endda udvidede tjenester. De seneste IMPEL-revisionsinitiativer har givet oplysninger om forskellige teknologiske fremskridt, som tilsynsmyndighederne i Europa har gjort. Formålet med denne minikonference er at dele læring om ikke blot hvad der findes, men også om baggrunden for faldgruberne/omkostningerne ved udviklingen og de begynderproblemer, der fører til det færdige produkt. Det drejer sig ikke om at dele minimumskriterier, men mere om det muliges kunst og om, hvordan man kommer dertil så effektivt som muligt.

Der findes en lang række nationale love og bestemmelser, som kræver, at operatører skal indføre planer og ordninger for at forebygge, reagere på og afhjælpe miljøskader som følge af naturlige og teknologiske hændelser. Miljøbeskyttelsesagenturer arbejder også under en række forskellige opgaver og krav for at hjælpe operatørerne med at forebygge hændelser og med at planlægge og gennemføre indsatser i forbindelse med hændelser og nødsituationer. Denne mangfoldighed af opgaver og krav har sandsynligvis resulteret i inkonsekvente ordninger til forebyggelse og afhjælpning af miljøhændelser.

Mængden af udarbejdet vejledningsmateriale, workshops og seminarer om bedste praksis gør IMPEL til det førende netværk for praktikere i den offentlige sektor inden for miljølovgivning i Europa. Ikke desto mindre er der i øjeblikket problemer med hensyn til retfærdighed, repræsentation og infiltration inden for IMPEL's eksisterende medlemsprofil.

Efter to år i træk med afholdelse af EU-netværkskonferencer (2016 Utrecht og 2017 Oxford) erkendte IMPEL behovet for at afholde en dedikeret konference om netværkets, de fem ekspertgruppers og deres medlemmers arbejde, fremskridt og vejen frem, især i forbindelse med Europa-Kommissionens initiativ til sikring af miljøoverholdelse.

Håndhævelse af miljølovgivningen kan understøttes af meget opdaterede og værdifulde geografiske oplysninger, der indsamles, lagres, forvaltes og bistås i forbindelse med aktiviteterne i marken. Der hersker dog stadig usikkerhed om metoderne, den institutionelle anvendelse og den juridiske anvendelse af disse værktøjer til analyse af miljø og arealanvendelse. Derfor har dette projekt til formål at identificere de potentielle brugere af disse teledetektionsdata baseret på Copernicus-tjenester og forstå, hvordan disse oplysninger kan støtte miljø- og naturbeskyttelsesinspektionsaktiviteterne inden for de enkelte IMPEL-medlemmers særlige forhold, og hvordan de allerede er blevet anvendt og kan anvendes i fremtiden, idet der tages hensyn til de vigtigste procedurer, metoder, (åben) adgang til sådanne procedurer og metoder og juridiske begrænsninger (vedrørende geospatiale beviser i forskellige landes juridiske baggrund).

Denne rapport er blevet udarbejdet for at indarbejde IMPEL's synspunkter i Remas-projektet og især i forbindelse med udviklingen af "Remas-kriterierne". Remas-projektet er medfinansieret af EU's LIFE-Miljøprogram, Det Forenede Kongeriges Miljøagentur, det skotske miljøbeskyttelsesagentur, Institute of Environmental Management and Assessment og det irske miljøbeskyttelsesagentur. Formålet med projektet er at nå til enighed om værdien af uafhængigt certificerede miljøledelsessystemer (EMS) for miljømyndighederne og at identificere, hvilke frivillige overensstemmelsesforanstaltninger der er mest effektive til at beskytte miljøet og hvorfor. Remas-kriterierne" defineres som de elementer i et miljøstyringssystem, der anses for at være afgørende for at forbedre miljøpræstationer og lette reguleringen.

Formålet med projektet var at identificere og definere klare, gennemsigtige og sammenlignelige kvalitetsparametre for miljøinspektorater og dermed give inspektoraterne mulighed for at sammenligne og lære af hinanden. Endvidere drøftede projektet, hvordan de kvalitetsparametre, der blev fundet egnede, kan anvendes og udnyttes.

Dette IMPEL-projekt havde til formål at tilvejebringe praktiske løsninger og udveksle god praksis blandt miljøinspektionsmyndigheder i Europa om initiativer til at forbedre effektiviteten af reguleringsaktiviteter som f.eks. tilladelser og inspektion. Projektets fordele var at:

Formålet med projektet var at finde ud af, hvilke centrale oplysninger om miljøinspektioner der bør gives til offentligheden, og hvordan disse oplysninger bedst kan gives, især via elektroniske midler (Internet), og at fremsætte anbefalinger. Det lykkedes projektet at finde ud af, hvilke oplysninger der stilles til rådighed for offentligheden, og i hvilken form de er tilgængelige.

Miljøinspektorater i medlemsstaterne tager i stigende grad initiativer til bedre regulering for at forbedre effektiviteten og virkningsgraden og samtidig opretholde eller forbedre miljøbeskyttelsesniveauet, ofte som reaktion på udfordringer som f.eks. begrænsede ressourcer og stigende pres på miljøet.

Supplerende tilgange er et meget nyttigt bidrag til de regulerende myndigheders værktøjskasse til at gennemføre miljølovgivningen og opnå miljøresultater. De defineres som foranstaltninger, der anvendes som supplement til miljøinspektioner for at bidrage til at nå mål som f.eks. overholdelse af miljøkravene. Nogle eksempler på supplerende tilgange til miljøinspektioner er følgende:

Administrative bøder er tilgængelige for næsten alle de lande, der har svaret. Med udgangspunkt i, at udviklingen og den nuværende status for den relevante administrative lovgivningsramme varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat, anvendes administrative bøder med forskellige begrundelser og metoder.

Med udgangspunkt i det momentum, der blev skabt af den meget vellykkede netværks-konference i 2016, som fandt sted i Utrecht den 12.-13. maj, indeholder dette kommissorium en plan for at gå videre med udviklingen af partnerskaberne med netværkene for dommere (EU FJE), anklagere (ENPE) og politiet (ENVI CrimeNet).

Det er blevet konstateret i forskellige IMPEL Review Initiatives (IRI'er), at mange organisationer ikke klart formulerer deres overordnede reguleringsstrategi, så alt reguleringsarbejde kan tilpasses klart til den. Der er også et krav i Doing the Right Things-metodologien om at opstille en kontekst og mål, som bør tilpasses reguleringsstrategien. Ved at forstå, hvilke muligheder der er til rådighed, vil reguleringsmyndighederne være i stand til at skabe/forfine/udvikle deres strategi.

Det er blevet identificeret i forskellige IMPEL Review Initiatives (IRI'er), at mange organisationer kæmper med de data, de har om regulerede steder og miljøet. På denne konference vil man forsøge at udveksle bedste praksis og potentielle løsninger, som kan deles for at maksimere værdien af de data, vi har.

Et centralt spørgsmål i "Henstilling om minimumskriterier for miljøinspektioner" (RMCEI) og IMPEL's "Step by step guidance book for planning of environmental inspection" er prioriteringen af miljøinspektioner. En væsentlig del af denne prioritering er vurderingen af sandsynligheden for miljøforstyrrelser forårsaget af industrielle eller tilsvarende aktiviteter. Disse risikovurderinger spiller også en central rolle i inspektionsplanlægningen i henhold til Seveso II-direktivet og direktivet om industrielle emissioner (IED).

Formålet med IMPEL-referencebogen om miljøinspektion er at give miljøinspektører i Den Europæiske Union et redskab til rådighed. Den henvender sig primært til inspektører i marken, men kan også være nyttig for ledelsen på højeste og mellemste niveau.

IMPEL færdiggjorde en række vejledninger om minimumskriterier for inspektioner, som dannede grundlaget for RMCEI-forordningen, og offentliggjorde en referencebog om miljøinspektion. Vejledningen omfatter følgende dokumenter:

Formålet med projektet var at udarbejde resultatindikatorer for miljøinspektoraterne. Med hensyn til projektets omfang blev det aftalt, at det skulle omfatte indikatorer relateret til RMCEI. Indikatorerne skulle omfatte input-, output- og resultatindikatorer.

Dette projekt består af fire faser, der blev gennemført mellem 2005 og 2010. Naboskabsdialoger forebygger, håndterer og løser konflikter effektivt og virkningsfuldt ved at opbygge tillid, ved at finde løsninger, hvor begge parter vinder, og ved at skabe bæredygtige gode naboskabsforbindelser. Deres mål er at dele oplysninger åbent, at udarbejde anbefalinger til virksomheden og nogle gange endda at samarbejde og forhandle for at nå til enighed om en løsning.

Fase I. Sammenligningsprogram om prioritering af miljøinspektioner Det generelle mål med sammenligningsprogrammet er at få et fuldstændigt billede af, hvordan de forskellige medlemsstater gennemfører inspektioner, og hvordan de udveksler erfaringer med hinanden. Et andet mål er, at EU-inspektørerne udveksler oplysninger og drøfter, hvordan de kan gennemføre inspektioner for at håndhæve miljølovgivningen. Udvekslingen af oplysninger vil fremme det grænseoverskridende samarbejde og den gensidige forståelse mellem landene. Formålet med dette projekt var at undersøge og analysere ligheder og forskelle i den måde, hvorpå inspektionsmyndighederne i IMPEL-medlemsstaterne prioriterer miljøinspektioner, at opnå forståelse for den måde, hvorpå inspektionsmyndighederne i IMPEL-medlemsstaterne behandler "valgmuligheder" i deres inspektionsplaner og -programmer, og at fremme adgangen til praktiske oplysninger om miljøsituationen og effektiviteten af den politiske beslutningsproces for de politiske beslutningstagere.

Der er to hovedtemaer, der ligger til grund for behovet for denne konference: At styrke samarbejdet i håndhævelseskæden og, at tilskynde til yderligere innovation inden for overholdelse og håndhævelse. Idéen om en netværks-konference er afgørende, hvis vi ønsker at undersøge og se på måder at forbedre håndhævelseskæden som helhed. Med henblik herpå er der behov for yderligere koordinering med søsterorganisationer: EU FJE (EU's dommernetværk) og ENPE (EU's anklagernetværk) og ENVI CrimeNet er nødvendig.

Den lovgivningsmæssige værktøjskasse er ikke almindeligt kendt eller fuldt ud forstået i sin helhed på grund af hurtige ændringer i lovgivningspraksis og teknologiske fremskridt. Dette projekt har til formål at identificere den praksis, der primært anvendes i Europa, men også i andre dele af verden (ved hjælp af spørgeskemaer og litteratursøgning), så den kan blive kortlagt i forhold til overensstemmelsesspektret. Dette vil øge forståelsen hos alle reguleringsmyndigheder og gøre dem i stand til at anvende disse nye redskaber og praksisser på passende vis sammen med henblik på at fremme overholdelsen.

IMPEL gennemførte for nylig en undersøgelse - "Challenges in the practical implementation of EU environmental law and how IMPEL could help overcome them" - som omfattede en spørgeskemaundersøgelse og skrivebordsbaseret forskning for at identificere de vigtigste gennemførelsesudfordringer, som miljømyndighederne i dets medlemslande står over for. Dette har givet meget nyttige oplysninger, der kan hjælpe med at fokusere IMPEL's arbejdsprogrammer for fremtiden. Der er nu behov for yderligere arbejde for at uddybe den mere detaljerede karakter af de gennemførelsesudfordringer, der er blevet identificeret, og for at undersøge tværgående spørgsmål og temaer. Dette vil være et værdifuldt bidrag til at identificere specifikke prioriteter for IMPEL's fem ekspertgrupper og til at udforme IMPEL's flerårige strategi for fremtiden.

Projektet blev udviklet på grund af den store efterspørgsel efter effektive instrumenter til at målrette inspektioner på en optimeret måde med henblik på at kontrollere, at EU-lovgivningen vedrørende menneskelige aktiviteter overholdes; ikke kun for store industrier, men også for andre menneskelige aktiviteter. Miljøkvaliteten afhænger også af mindre anlæg og af landbruget med potentiel og faktisk indvirkning på miljøområder som luft, jord og vand.

Den komplekse og indbyrdes afhængige karakter af miljø, erhvervsliv og regulering betyder, at konventionelle metoder til analyse af miljørisici og valg af passende "modforanstaltninger" eller "interventioner" måske ikke er effektive. Projektet "Choosing Appropriate Interventions" har udviklet et praktisk værktøj til reguleringsmyndigheder, inspektorater og inspektører for at hjælpe dem med at træffe det rigtige valg af indgreb og udveksle god praksis og erfaringer.

I mange lande overvåges industrivirksomheder af myndigheder, der regelmæssigt foretager inspektioner på stedet og udfører andre "traditionelle" overensstemmelseskontroller som f.eks. vurdering af emissionsrapporter. Men hvor effektive og virkningsfulde er disse output-orienterede tilsynsaktiviteter i forhold til at opnå god overholdelse af miljølovgivningen eller endog miljøpræstationer ud over overholdelse? Tidligere IMPEL-projekter har vist, at en intelligent udnyttelse af virksomhedernes evne til at kontrollere deres risici ved hjælp af forvaltningssystemer kan bidrage væsentligt til at gøre det offentlige tilsyn mere effektivt og virkningsfuldt. Dette synes især at gælde for relativt store og komplekse virksomheder, hvis processer er potentielt risikofyldte for miljøet. Meget tyder på, at hvis tilsynet anvender miljøledelsessystemer/ledelsessystemer på de rette betingelser og på en hensigtsmæssig måde, kan følgende to mål nås:

For at forbedre effektiviteten af miljøinspektoraternes gennemførelse af miljølovgivningen har dette projekt til formål at give IMPEL-medlemmerne en værktøjskasse til at vælge interventioner alt efter omstændighederne. Værktøjet er blevet udviklet og afprøvet i projektets fase 1 og 2. I fase 3 vil iDEPEND-modelleringsværktøjet blive forbedret, der vil blive udpeget et værtssted, og fordelene ved afhængighedsmodellering og værktøjskassen vil blive formidlet bredere.

Projektet "IMPEL for bæredygtighed - helbrede verden" har til formål at få indsigt i IMPEL-netværkets interesse i emnet uddannelse for bæredygtighed. Det primære mål er at skabe et netværk af eksperter, der arbejder sammen om at udvikle miljøuddannelse med henblik på bæredygtighed som reference i Europa for alle uddannelsesmiljøer og borgere generelt, hvilket kaldes livslang uddannelse.

I de sidste mange år har IMPEL og Europa-Kommissionen offentliggjort deres holdninger til kapacitetsopbygning, og derfor tager forskellige IMPEL-projekter nu initiativ til at udvikle deres idéer til, hvordan man kan støtte medlemmerne i gennemførelsen af de produkter, de leverer.

Rapid growing of geospatial techniques, like spatial statistics and earth observation remote sensing technology, as well as recent advances in artificial intelligence, increased the ability in monitoring environmental processes. In the last decades, there has been a growing awareness that geospatial technology has the ability to monitor, inspect and assess the environment, producing the information needed by regulatory practitioners, supporting the investigation of eco-criminal acts and environmental laws infringement. However, competent authorities across EU need to find out how information generated using geospatial intelligence best meets the requirements for the investigation of specific eco-criminal acts in the most efficient manner, in order to be used in court.

Working with our key partner, the European Commission, this conference has provided a forum for highlighting common challenges and practical solutions whilst examining case studies that help the less experienced to learn from more experienced practitioners.

The overall goal of the 4 Networks Conferences is to bring all relevant parties together to debate joint efforts to fight environmental crime

IMPEL, EnviCrimeNet, ENPE, and EUFJE organised 4 Network Conference as virtual event with the support of LIFE+ SATEC Project, to bring together specialised practitioners involved in fighting environmental crime.